Kineserne investerer massivt i Storbritannien

Kinesiske investorer har de seneste år investeret mere i Storbritannien end i Tyskland, Frankrig og Italien tilsammen.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAMIR SAGOLJ

Tal fra tænketankene American Enterprise Institute og Heritage Foundation viser, at investorerne har skudt omkring 29 mia. pund - eller 252,8 mia. danske kr. - ind i alt lige fra ejendomme og banker til fodboldklubber, skriver The Guardian.

De kinesiske investorer har sat kløerne i flere kendte navne. Eksempelvis har kinesiske Bright Food købt omkring 60 pct. af morgenmadsproducenten Weetabix for 720 mio. pund, skriver avisen.

Kineserne har ifølge The Guardian også investeret i flere kendte detailforretninger, mens den kinesiske forretningsmand Tony Xia i juni købte den engelske fodboldklub Aston Villa.