Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nu har virksomheden, som har den danske bildesigner Henrik Fisker som medstifter, angiveligt vendt blikket mod Asien for at skaffe investeringer, der kan få bilproduktionen ud over rampen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters, der har talt med fire kilder med indgående kendskab til sagen, er det specielt kineserne, der er i fokus.
Se billederne: Her er Fiskers nye supersedan
Det skyldes flere ting. Et er, at Kina ventes at blive et vigtigt marked for miljørigtige elbiler, idet nationens regering har sat som mål, at der i 2015 skal trille 500.000 elbiler rundt på vejene. En anden ting er, at de kinesiske bilproducenter er særdeles sultne efter vestlig bilteknologi - det både når det gælder elbiler og traditionelle benzinbiler.
Kinesiske virksomheder er allerede ved at købe sig dele af teknologien. Fisker Automotives batterileverandør, amerikanske A123, gik i slutningen af året konkurs og stumperne endte med at blive købt af kinesiske Wanxiang Group. Det er dog endnu uklart, om partnerskabet mellem Fisker og A123 vil fortsætte.
Den nye kinesiske ejer vil givetvis gerne levere varerne - spørgsmålet er, om Fisker Automotive-ledelsen tør, da der har været en stribe problemer med batterierne. Om Fisker Automotives flirt med kinesiske investorer bærer frugt, er endnu ikke klart. Der er dog ingen tvivl om, at der snart skal komme gang i den lovede produktion af Fisker-biler.
Virksomheden har ifølge Reuters ikke produceret ét eneste køretøj i seks måneder, og den store satsning, Fisker Atlantic, er endnu ikke kommet på samlebåndet. Det vil sige, at der ikke er nogen indtægter endnu - kun udgifter. Og det er der selvsagt ingen, der kan leve af i længden.
Tidligere har Fisker Automotive kunnet trække på statsgaranterede lån fra regeringen, der var målrettet den grønne teknologi. Bilproducenten kunne dog ikke leve op til en aftalt milepæl, og herefter har regeringen altså valgt at afbryde samarbejdet.