Kinas voldsomme ambition

Kina forventes i år at overhale USA som største økonomi målt i købekraft, så der er en stor interesse for at blive klogere på verdens folkerigeste land med over 1,3 mia indbyggere.

Jesper Beinov læser bog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Titel: Age of Ambition: Chasing Fortune, Truth, and Faith in the New China.

Forfatter: Evan Osnos

Forlag: Farrar, Strauss and Giroux.

En af dem, der har været på stedet og mødt den kinesiske ambition, er amerikanske Evan Osnos, der fra 2005 og otte år frem var korrespondent i Beijing. Først for Chicago Tribune og siden for det verdensberømte magasin The New Yorker, og Osnos er aktuel med moppedrengen »Age of Ambition«.

Bogens styrke er tilstedeværelsen. Det giver saft og kraft. Osnos har simpelthen talt med så mange forskellige folk fra top til bund i de mange år, han var korrespondent. Ved at væve en masse personhistorier sammen får han skildret det moderne Kina i tre temaer: Velstanden, de mange konfliktende billeder af landet, og hvad kineserne egentlig tror på.

Forfatterens konklusion om sammenstødet mellem kinesernes ambition og de autoritære træk i landet lyder:

»I de første år af det 21. århundrede rummer Kina to universer. Det er verdens nyeste supermagt og verdens største autoritære stat. Nogle dage tilbragte jeg morgenen med en ny milliardær og aftenen med en dissident i husarrest. Det var nemt at se dem som repræsentanter for det nye Kina og det gamle, som klart afgrænsede verdener, som en kontrast mellem økonomi og politik. Men det gik op for mig, at det er en og samme sag , at disse kontraster er udtryk for en ustabil naturtilstand.«

Kinas økonomiske styrke genetableret

Det bliver flettet sammen til en fortælling om Kina. Afsættet er tiden efter totalitarismen under Mao, særligt Kulturrevolutionen fra 1966-76, som smadrede kinesisk kultur og tradition så eftertrykkeligt, at normløshed blev tilbage. Og som efterlod en vældig appetit på at træde ind i rækken af normale stater. Det er ikke sket politisk, hvor Kommunistpartiet fortsat har et magtmonopol. Men derimod med økonomien og et vækstprogram, som nu kører på tredje årti. Det har genetableret den økonomiske styrke, Kina faktisk havde i verdensøkonomien for et par hundrede år siden. Dog er der kæmpestore, fattige landområder med en levestandard, der er en fjerdedel af, hvad de er i byerne.

Bogens meget forskellige stemmer giver et indtryk, så man bedre forstår det store land. Læseren møder en af chefarkitekterne bag 15-doblingen af indkomsten på 30 år, Lin Zhengyi, tidl. vicepræsident i Verdensbanken. Lin er fortaler for vækstpolitik med vægt på, at staten kan udpege vinderområder, som der særligt skal satses på. Vi møder flere milliardærer, bl.a. en kvindelig tycoon inden for internet-dating.

Men også den systemkritiske Ai Weiwei, der oplever en rystende vilkårlighed, og som i protest optager alle systemets overvågningsforanstaltninger mod ham. Og som samtidig er i stand til at frembringe verdenskunst og leve som mangemillionær i Kina. Eller den blinde barfodsadvokat Chen Guangcheng fra en obskur landsby i Shandong-provinsen, der satte myndighederne i en slem klemme med at bringe pinlige sager for retten, sager om tvangssterilisationer, jordekspropriationer, osv. Da han forrige år søgte tilflugt på den amerikanske ambassade i Beijing, var det ved at afspore de amerikansk-kinesiske relationer. Men Chen fik studieophold i USA, og sagen blev dysset ned.

Osnos har også mødt den kritiske chefredaktør, Hu Shuli, der i årevis gik tæt på magthaverne. Så hun blev fjernet, blot for at genopstå i et kompetitivt internetlandskab, hvor startups konkurrerer om medieopmærksomheden for langt færre ressourcer. Og hvor små fisk bliver til store. Som den 31-årige blogger Han Han, der er blevet styrtende rig på at være en slags generationstalsmand om alt fra sex over sport til mild systemkritik, og som er kåret som en af verdens meste indflydelsesrige figurer i 2010. Osnos har også mødt nationalistiske unge, som mener, at Vesten har holdt Kina nede.Grundlæggende viser »Age of Ambi­tion« to ting: Dels en voldsom bevægelse og ambition, hvor væksten har en frigørende effekt på folks liv. Dels at Kina fortsat er en etpartistat, hvor partiets magtmonopol ikke kan kritiseres og diskuteres frit.