Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det kinesiske detailsalg steg 10,2 pct. frem til udgangen af februar på årsbasis, hvilket var skuffende i forhold til analytikernes ventede stigning på 11,0 pct. og januars 10,7 pct.s stigning.
Samtidig faldt stigningstakten i industriproduktion til 5,4 pct. i forhold til samme måned året før fra 6,1 pct. i januar og analytikernes estimerede stigning på 5,6 pct.
De kinesiske investeringer i fabrikker, veje og andre anlægsaktiver i byerne lå til gengæld lidt højere end ventet. Investeringerne i år til og med februar steg 10,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet en stigning på 9,3 pct.
Dataene understreger de valg, som de politiske beslutningstagere står med. Enten kan de øge de pengepolitiske og finanspolitiske stimuli og dermed øge den i forvejen høje gældssætning, ellers kan de lade industrien geare endnu en tak ned og samtidig reducere overkapaciteten i stål-, cement- og kulsektorer.
- Den samlede vækstprofil er stadig dyster. De seneste data øger det bekymrende billede. Aktiviteten er fortsat svag, mens prisinflationen og ejendomspriserne vender, vurderer økonom Zhou Hao fra Commerzbank i Singapore til Bloomberg News.
I en tale kort før offentliggørelsen noterede den kinesiske centralbankchef Zhou Xiaochuan sin tillid til økonomien ved at sige, at den kinesiske regering vil være i stand til at opfylde sit mål på mindst 6,5 pct. vækst over de næste fem år.
- Overdreven pengepolitiske stimulus er ikke nødvendigt for at nå målet. Hvis der er ikke nogen stor økonomisk eller finansiel uro, vil vi fastholde en passende pengepolitik, sagde Zhou Xiaochuan og gentog tidligere kommentarer om, at en passende pengepolitik inkluderer en let lempelig undertone.