Kinas unge streaming-millionærer bygger formuer på donationer

Kombinationen af innovative indtjeningsmodeller og et højt engageret publikum, der interagerer meget med indholdsskaberne, har skabt et unikt marked for streaming af spil i Kina, hvor næsten hver eneste krone kommer direkte fra seernes lommer.

Livestreameren Qiao Xi sender fra sit studie hos sin streamerguild, Redu Media, i Beijing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix

Livestreaming af computerspil er uanfægteligt blevet en af de absolut største brancher, der er skabt på ryggen af gaming og e-sportsindustrien.

I den vestlige verden foregår det på gængse onlineplatforme som Twitch.tv og Youtube, hvor størstedelen af indtægterne kommer fra abonnementer. Men i Kina er det en helt anden sag.

Her kommer 95 pct. af pengene, der ruller ind på kontoen hos de populære streamere, fra de kinesiske seeres donationer.

Det er dog kun 30-40 pct. af de donerede millionbeløb, der ryger i lommen på streamerne. Resten går til platformene eller de såkaldte »streamerguilds«, der er en slags bureauer med en masse streamere under deres vinger. Det beskriver en rapport fra hollandske Newzoo, der kortlægger det kinesiske streamingmarked.

Streamerguilds er gode for hundredevis af millioner

En streamerguild fungerer som en blanding mellem et fodboldhold og et manangementagentur for kendte mennesker. De udser sig løbende nye håbefulde talenter, som de rekrutterer, træner og promoverer i synergi med deres øvrige ansatte – mod et klækkeligt honorar naturligvis.

Kinas største sammenslutning af streamere, Bgoose, har 1.378 streamere i sin portefølje, der sammenlagt modtog donationer for 21 mio. dollar svarende til omkring 140 mio. kroner i 2018.

Wudi Media, den guild, der strømmer flest penge gennem, har slet ingen gamere blandt sine streamere. Den lukrerer i stedet på underholdning i form af sang, dans eller blot scener fra almindeligt hverdagsliv, hvilket i 2018 har afstedkommet donationer til deres 685 streamere på 78 mio. dollar, hvilket er mere end en halv mia. kroner.

Det er streaming af underholdning i bred forstand, der får flest donationer. Blandt de 100 største kinesiske streamere gik 87 pct. af donationsmillionerne til ikke-spillende streamere.

På trods af at underholdningsnichen tjener flest penge, er det streamere inden for e-sport, der har størst succes i deres interaktion med publikum, hvilket kan være en vigtig brik i forretningsmodellen.

»Bullet chat« bygger bro til seerne

De, der ser spilindhold, har en tendens til at udvise markant større engagement og begejstring. De vil diskutere taktik, teknik og udveksle holdninger, både indbyrdes og med deres favoritstreamer, hvilket streamerne naturligvis også har fundet en måde at tjene penge på.

Såkaldt »bullet-chat«, der er kommentarer fra livepublikummet, som løbende stryger hen over skærmen, er ikke kun med til at skabe og fastholde en stor interaktion mellem streameren og publikum. Det er også en pengemaskine.

Platformene og streamerne kan score kassen på livechatten ved at udbyde tilkøbsmuligheder såsom farvet skrift i chatten eller andre features, der gør ens kommentarer mere fremtrædende end de øvrige.

Interaktion i chatten, møder med fans på diverse netcafeer og merchandise er indtjeningsmetoder, som de computerspillende streamere tyer til for at hale ind på deres ikke-spillende kolleger, der fører stort, hvis man alene ser på donationer.

De 100 mest populære kinesiske streamere tjente gennemsnitligt 25 mio. kroner i 2018 – til sammenligning ligger gennemsnitsindkomsten i de kinesiske landdistrikter ifølge Kinas nationale bureau for statistik på 38.213 kroner.