Kinas og Asiens milliardærer vil præge verdens erhvervsliv

Antallet af milliardærer ventes at vokse ekstremt de næste ti år i Asien. Nu blander de sig med verdens største, som når Alibaba går på børsen, og de er med til at skabe et gigantisk forbrugsmarked.

Zhang Yin har i mange år været Kinas rigeste kvinde, og hun holder fortsat førstepladsen. Hun er grundlægger af og bestyrelsesformand for det kinesiske emballagefirma Nine Dragons Paper Ltd. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHINA DAILY

SHANGHAI: Trods stagnation i Vesten og måske en svagt aftagende vækst i Kina fremover, så vokser antallet af milliardærer voldsomt de næste ti år – især i Asien – nemlig med 66 procent mod 21 procent i Nordamerika. Det viser en rapport fra ejendomsmæglerfirmaet Knight Frank.

Tendensen er den samme i andre prognoser. Kinesiske milliardærer haler kraftigt ind på de amerikanske, og kinesiske kvindelige milliardærer, der har skabt deres egen virksomhed, overgår suverænt kvindelige milliardærer i alle andre lande.

Milliardærerne bliver en kæmpe udfordring for eksisterende globale virksomheder, fordi de er særdeles ekspansive. En analyse fra rådgivningsfirmaet McKinsey viser, at der i løbet af 2025 vil komme godt 2.500 nye, store selskaber i Kina og kun godt 1.200 i USA. I dag har USA godt 2.000 store firmaer, mens Kina har knap 600.

Kinesisk erhvervsliv haler dermed godt ind på den dominerende rolle, som amerikansk erhvervsliv har. I 2025 vil kineserne have ca. 3.100 store koncerner og USA ca. 4.600. De andre BRIK-lande halter langt efter kineserne i etablering af store virksomheder.

Kinesiske selskaber begynder for alvor at blande sig med verdens største, og det er ikke kun statsselskaber som banken ICBC – verdens største. Den private internetvirksomhed Alibaba vil på børsen i New York – i stedet for Hong Kong – og det bliver en af verdens største børsnoteringer på forventet 15 milliarder dollar. Facebook hentede 16 milliarder dollar i 2012. Alibabas markedsværdi anslås til at være 140 milliarder dollar, ca. 800 milliarder kr.

De nye selskaber fra Asien og især Kina er skabt af grundlæggere, som er ekstremt ambitiøse og »sultne«, som Jack Ma og hans nærmeste medarbejdere fra Alibaba. For verdens øvrige globale selskaber bliver konkurrencen ekstrem hård, som mange teknologiselskaber har mærket.

Direktøren for McKinsey Global Institute, Jonathan Woetzel, siger, at »verdens konkurrencelandskab bliver forandret på grund af den formidable nye formering af store selskaber i vækstlandene«.

Klodens 1.600 milliardærere har i gennemsnit en formue på tre milliarder dollar. Når den største vækst i antallet af milliardærer sker i Kina og Asien, og når Kinas bruttonationalprodukt ventes at vokse med 1.000 milliarder dollar om året de næste ti år, er det en kolossal slagkraft, de største firmaer i den del af verden har – og får. Ikke på noget tidspunkt i historien er kapitaldannelsen vokset så kraftigt.

Opgørelsen over milliardærer svinger mellem de analyseinstitutter, der laver dem, bl.a. fordi der er forskellige opgørelsesmetoder. Hurun-rapporten siger, at der i dag er godt 1.800 milliardærer med en samlet formue på 6.900 milliarder dollar – mere end Japans BNP. Der er 481 amerikanske milliardærer og 358 kinesiske.

Det interessante er, at der er flere milliardærer i Kina, som ejer børsnoterede selskaber, end i USA. Kapitalismen florer altså glimrende i det – officielt – kommunistiske Kina, hvor private virksomheder var ikke-eksisterende for 35 år siden.

Et interessant fænomen er, at halvdelen af verdens self-made kvindelige milliardærer er fra Kina. »Papdronningen« Zhang Yin har i mange år været den rigeste kinesiske kvinde. I det hele taget er der forholdsvis mange self-made milliardærer i Kina.

Af de milliardærer, som har skabt deres egen formue og virksomhed fra scratch, kommer de 68 procent fra Kina. I Europa og selv i USA er mange milliardærer anden eller tredje generation.

Den rigeste kineser og asiat er spillekasinomatadoren Lui Che-woo, Macau, som har overhalet Li Ka-shing fra Hong Kong.

Magasinet Forbes har udråbt den kinesiske byggematador Wang Jianlin, Dalian Wanda Group, som Asiens forretningsmand i 2013. Han har i dag en formue på 14 milliarder dollar. I 2005 var den på 309 millioner dollar. Den fabelagtige vækst er primært sket i byggesektoren. Wang er Kinas største ejendomsbesidder – med 18 millioner kvadratmeter. Han har også ekspanderet kraftigt inden for shoppingcentre og biografer og har foretaget store opkøb i USA.

Medstifteren af onlinevirksomheden Tencent, Pony Ma, ligger tæt på Wang, nemlig med en formue på 14 milliarder dollar, men han bliver formentlig overhalet af Alibaba-stifteren Jack Ma i år, når Alibaba går på børsen.

I niveauet under milliardærerne ligger de ultrarige. Knight Frank opgør dem til personer med en privat formue på mindst 30 millioner dollar. Alene i Kina ventes denne gruppe at vokse med 80 procent til 14.000 i de næste ti år, og i hele Asien vil der om ti år være næsten 60.000 ultrarige – mere end i Nordamerika.

Det er således en enorm købekraft, der skabes i de kommende ti år. En McKinsey-rapport fra 2013 om udviklingen indtil 2025 konkluderer, at de kommende års vækst i forbrugersamfundet får langt større global betydning end industrirevolutionen. Der er i dag 2,4 milliarder mennesker, som har råd til at købe mere end det livsnødvendige, og den gruppe bliver næsten fordoblet i løbet af 2025, så forbrugerklassen vil til den tid have et årligt forbrug på 30.000 milliarder dollar mod 12.000 milliarder i 2012.

Væksten vil hovedsagelig ske i Asien. Det giver helt nye muligheder for f.eks. danske virksomheder, men den voldsomme vækst i antallet af store selskaber i Kina og Asien og i ejernes økonomi indikerer også, at der bliver kamp til stregen på den globale markedsplads.