Kinas handelsoverskud stiger til højeste niveau i fem år

Kina fremviser det største handelsoverskud i november i næsten fem år i takt med at en skyhøj eksporten løber fra en beskeden vækst i importen.

Kina fremviser det største handelsoverskud i november i næsten fem år i takt med at en skyhøj eksporten løber fra en beskeden vækst i importen. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHEN SHAVER

Det viser data fra de kinesiske myndigheder søndag.

Det kinesiske handelsoverskud steg til 33,8 mia. dollars fra 31,1 mia. dollar måneden før. Eksporten steg 12,7 pct. i forhold til november sidste år, og en stigning på 5,6 pct. i oktober.

Økonomernes prognose lød på en eksportvækst på 7 pct. ifølge The Wall Street Journal.

Importen voksede med mere beskedne 5,3 pct. på årsbasis.

De stærke eksporttal kommer som en overraskelse efter at Sydkorea, der eksporterer til samme markeder som Kina, kun registrerede et vækst i eksporten på 0,2 pct. på årsbasis i november.

Den stigende eksport kommer efter en nedgang i kølvandet på den globale finansielle krise, som har reduceret samhandlen med Europa og USA. Men det gradvist opsving i den udviklede verden i de seneste måneder har øget udsigterne for Kinas eksportpotentiale.

»Der er tegn på, at den globale aktivitet og handelscyklus er ved at vinde momentum drevet af opsvinget i højindkomstlandene, og det nyder de kinesiske eksportører godt af,« siger økonom Louis Kuijs fra Royal Bank of Scotland ifølge Wall Street Journal.

Den kinesiske eksport til Europa og USA steg henholdsvis 18,4 pct. og 17,7 pct. i forhold til samme måned året før. Den høje vækst skal dog ses i lyset af en svag novembereksport i 2012.

Dataene kan være forvrænget af investerings-kapital der er bogført som handels-betalinger, i virksomhederne forsøg på at omgå Kinas stramme kontrol af kapitalmarkederne.

»Den kinesiske State Administration of Foreign Exchange strammede op på reglerne tidligere på året, men siden er der opstået nye metoder til at omgå reglerne. Så måske det er en del af årsagen til den høje eksport,« lyder det fra økonom Ma Xiaoping fra storbanken HSBC.