Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er begrænset risiko for, at problemerne i den pressede kinesiske ejendomsgigant Evergrande vil smitte voldsomt af på den kinesiske finanssektor.
Sådan lyder det fra Zou Lan, der er chef for finansielle markeder hos den kinesiske centralbank. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Han siger samtidig, at de enkelte finansinstitutioners eksponering – herunder lån – mod Evergrande »ikke er store«.
Gennem de seneste uger har der været perioder med uro og nervøsitet på de finansielle markeder som følge af problemerne i Evergrande, der kæmper med en enorm milliardgæld og har misset flere afdrag.
Der har været frygt for, at en konkurs ville tage andre med i faldet og give en stor nedtur på det kinesiske boligmarked, som også ville kunne sprede sig til andre dele af verden.
Det kæmper med en samlet gæld til en værdi på over 1900 milliarder kroner.
Zou Lan fra Kinas centralbank mener, at Evergrande selv har været ude om sine problemer.
»I de seneste år har virksomheden været ledet dårligt og har ikke været i stand til at operere forsigtigt i overensstemmelse med ændringer i markedssituationen,« siger han ifølge Reuters.
Han tilføjer, at de kinesiske myndigheder er klar til at hjælpe med finansiel støtte til at få gang i de af Evergrandes ejendomsprojekter, der i øjeblikket er sat på pause.
Han mener samtidig, at den kinesiske ejendomssektor generelt set er sund.
Gennem de seneste uger har der været perioder med uro og nervøsitet på de finansielle markeder som følge af problemerne i Evergrande.
Evergrande er Kinas næststørste ejendomsselskab. Det kæmper med en samlet gæld til en værdi på over 1900 milliarder kroner.
Derudover har der også været problemer i ejendomskoncernen Fantasia Holdings, der ligeledes har misset et afdrag på et lån. Også ejendomsvirksomheder Sinic risikerer ifølge Reuters en konkurs.
Der har været frygt for, at en konkurs hos Evergrande ville tage andre med i faldet og give en stor nedtur på det kinesiske boligmarked, som også ville kunne sprede sig til andre dele af verden.
/ritzau/