Kinas arbejdere sætter virksomhederne på plads

De seneste fem år er kinesiske arbejdere for alvor begyndt at nedlægge arbejdet for at få retten til at forhandle kollektivt om arbejdsvilkår, lyder det fra Kinas mest kendte forkæmpere for arbejdernes ret.

Han Dongfang var én af studenteroprørerne fra 1989 i Kina. Han er i Danmark for at fortælle den danske fagbevægelse om den kinesiske arbejder, og hvordan de bedst kan hjælpe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

For fem år siden kunne ansatte på de kinesiske fabrikker se frem til en tur i brummen, hvis de opfordrede kollegerne til at nedlægge arbejdet for at få en højere løn.

I dag hører den slags til sjældenhederne, og det kommunistiske styre med Xi Jingping i spidsen har ligefrem bebudet, at arbejderne skal have del i virksomhedernes vækst, blandt andet for at få gang i forbruget.

Sådan beskriver den kinesiske aktivist Han Dongfang den udvikling, der har præget, hvad der fortsat betegnes som verdens vækstlokomotiv. Berlingske møder ham i forbindelse med hans aktuelle besøg i Danmark, der er det andet af slagsen.

»Vi ser en bevægelse, som i takt med højere levesta

ndard og udbredelse af sociale medier som Weibo (svarer til Twitter, red.) har spredt sig voldsomt de senere år. Regeringen og politiet kan ikke følge med, for på én fabrik alene kan vi have hundrede eller tusindvis af ansatte. De ved, at virksom-hederne ikke kan fungere uden dem,« siger Han Dongfang, som var med til at etablere Kinas første egentlige fagforening efter studenteroprøret i 1989 og de seneste to årtier har stået i spidsen for NGOen China Labour Bulletin.

Da 40.000 skoansatte fik pension

De senere år har det da også vrimlet med eksempler på, hvordan kineserne har fået deres arbejdsgivere til at betale deres sociale sikringer som for eksempel pension, hvilket ellers ikke har været normen. Tidligere i år gik 40.000 ansatte hos den taiwanesiske skoproducent Yue Yuen – verdens største af sin slags – på gaden for at få ret til pension.

Senest har fire arbejdere hos amerikanske Walmart anklaget detailgiganten for uberettiget fyring, efter at de havde benyttet virksomhedens egen whistleblower-ordning til at fortælle om blandt andet snyd med gammel mad i butikkerne. Den slags er nyt, og ifølge Han Dongfang bliver Yue Yuen nu brugt som eksempel for andre lokale arbejdergrupper i Kina.

Samarbejde med kommunisterne

Det er ikke mindst det kommunistiske styre, der med truslen om blandt andet fængslinger har forhindret arbejderne i at organisere sig. Men med Xi Jingping er tonen en anden. Og hvor kineserne endnu ikke tør drømme om europæiske lønninger, er Han Dongfang nu mere optimistisk, når det gælder udbredelse af kollektive forhandlinger på det kinesiske arbejdsmarked.

»Det opnår vi bedst ved at samarbejde med kommunisterne. De accepterer arbejderne langt mere nu end tidligere, og vi ønsker ikke, at Kina gør, som man gjorde i den gamle østblok, hvor folk fra én dag til en anden afviste alt, hvad der havde med socialisme og omfordeling at gøre. De værdier skal ikke gå i glemmebogen. Vi skal i stedet ændre tankegangen skridt for skridt,« siger Han Dongfang, som også – i modsætning til mange fagforeninger i Vesten – går ind for at samarbejde med Kinas officielle fagforening AFTUC, der ellers i mange år har været kendt som kommuniststyrets forlængede arm og for direkte at modarbejde arbejderinteresserne.

»Men jeg tror på, at AFTUC kan ændres til en organisation, som rent faktisk kan lære, hvad kollektiv forhandling betyder og kan udbrede det på fabrikkerne,« siger han.

Danske virksomheder har i stigende grad investeret i Kina de senere år, herunder især store virksomheder som Bestseller og Novo Nordisk.