Kina vil jagte sorte får på nettet

Flere kinesiske virksomheder har fået grønt lys til at eksperimentere med måder at frasortere dårlige og fremhæve gode betalere. Det ventes at være første fase, før et nationalt og statsligt pointsystem for alle borgere om få år rulles ud.

Verdens største salgsplatform, Alibaba, er en af de virksomheder, der eksperimenterer med at frasortere dårlige og fremhæve gode betalere. Her ses Alibabas stifter, Jack Ma, foran en skærm, der viser antallet af virksomhedens transaktioner. Arkivfoto: Reuters.
Læs mere
Fold sammen

Databaser over dårlige betalere findes i de fleste lande for at advare mod gældsramte personer og virksomheder med svært ved at leve op til økonomiske forpligtigelser. I Kina er man nu godt på vej til at tage konceptet et skridt videre.

Inden 2020 har regeringen planer om at indføre et system, der ud over at tage højde for finansielle informationer også vurderer sociale aspekter. En ordning, hvor god og troværdig opførsel belønnes – og det modsatte straffes. Målet er at skabe større tillid borgere, myndigheder og virksomheder imellem samt at øge Kinas konkurrenceevne og fremme traditionelle værdier.

Men det landsdækkende sociale kredit-system er foreløbigt kun under udvikling. I første omgang har den kinesiske centralbank i stedet givet tilladelse til, at otte virksomheder kan teste forskellige kreditsystemer.

Blandt dem er et af Alibabas datterselskaber. Alibaba er primært involveret i internethandel og kan prale af at være verdens største online salgsplatform med langt større omsætning end de nærmeste konkurrenter – og med flere hundrede millioner brugere i Kina.

Omkring hver fjerde kineser benytter selskabets internetbaserede betalingstjeneste til at købe ting på nettet. Men Alibaba har et alvorligt problem. Virksomhedens troværdighed lider et knæk, hver gang sager om svindel eller ulovlig salg af kopiprodukter dukker op. Og det gør de tit. Derfor ser Alibaba ikke overraskende et stort potentiale i et pointsystem designet til at fremhæve de pålidelige brugere – og sortliste svindlerne.

Systemet er allerede sat i værk og fungerer sådan, at brugerne kan få op til 950 point. Jo flere point, desto mere troværdig. De bliver tildelt baseret på forbrugsmønstre og anden online-historik. Præcis hvordan den algoritme, Alibaba har udviklet til at fordele pointene, fungerer, vil virksomheden ikke afsløre.

Brugere med en høj score opnår en række fordele. De kan for eksempel vælge først at betale for en vare, når de har modtaget den og vurderet, at den er i orden. Alibaba er gået sammen med udvalgte virksomheder for at promovere det nye system. Det gælder dating-hjemmesiden Baihe, der også kan se en fordel i at rangere sine brugere ud fra et princip om online troværdighed.

Kreativiteten i anvendelsen er stor. I en sådan grad, at Alibaba bliver kritiseret for at tænke mere i markedsføring og salg end brugersikkerhed og kreditvurdering. Den kinesiske centralbank satte hurtigt en stopper for et samarbejde med Beijings lufthavn, der gav personer med over 750 point adgang til VIP-checkin.

En anden af de virksomheder, der har fået lov til at udvikle et pointsystem, er IT-giganten Tencent. Tencent er ligesom Alibaba børsnoteret i USA og blandt Kinas mest kendte internetselskaber. Online-spil og sociale medier er blandt de største forretningsområder. Det gælder blandt andet WeChat, der er blevet kinesernes foretrukne måde at dele tekst, video, talebeskeder og billeder.

Løbende er mobiltjenesten blevet udvidet med nye funktioner, der også har gjort det muligt at købe ting på internettet eller overføre penge til andre brugere. Tencent slår på, at størstedelen af Kinas indbyggere stadig ikke ejer et kreditkort, hvorfor det er nødvendigt at bruge andre metoder for at vurdere brugernes troværdighed.

»Omkring 800 millioner mennesker i Kina har brug for forskellige slags finansielle services, men det nuværende system dækker kun 300 millioner personer. Vi kan hjælpe med at møde behovet for de resterende 500 millioner ved at analysere den massive mængde data genereret fra alle mulige slags digitale fodaftryk, de efterlader,« forklarede Tencents general manager, Daniel Wu, da virksomheden fik grønt lys til at lave pointsystemet tidligere på året. Systemet er endnu ikke online, men forventes at komme det snart.

Det store spørgsmål er nu, hvilke planer den kinesiske regering har. Og hvorvidt det nationale pointsystem vil gøre brug af informationerne hentet ind af de otte virksomheder – eller om der bliver tale om et helt nyt koncept. Detaljerne er sparsomme. Men at det kommer til at fremme et bestemt værdisæt er sikkert. Det kan man læse i en ganske lang, om end ikke særligt konkret tekst publiceret af det kinesiske statsråd.

Teksten blev tidligere i år oversat af Rogier Creemers, der er ekspert i den kinesiske regerings brug af teknologi og tilknyttet Oxford Universitet. Han vurderer, at de kinesiske myndigheders hensigt er at udføre individuel kontrol med borgerne og promovere de holdninger og værdier, Kommunistpartiet måtte ønske.

Det har partiet alle dage forsøgt. Historisk er det sket ved hjælp af det såkaldte dang’an-system. Et slags udvidet CV, hvor oplysninger om borgere i Folkerepublikken bliver arkiveret. Registret indeholder informationer om alt fra karakterer i skolen og arbejdshistorik til oplysninger om medlemskab af foreninger eller partiorganisationer samt bemærkninger fra lærere og overordnede.

Men med årene er systemet blevet hullet. Den indbyggede kontrolfunktion fungerede bedre, da alle arbejdede for staten. I dag kan en persons dang’an stadig være afgørende for mulighederne for ansættelse i det offentlige. Meget tyder på, at det kommende pointsystem er tænkt som et digitalt supplement designet til at overvåge og opdrage borgerne i en ny tidsalder.