Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ifølge data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing mandag steg det kinesiske detailsalg 9,0 pct. i juni i forhold til samme måned året før.
Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 8,8 pct. efter en stigning på 8,5 pct. i maj.
Stigningstakten i industriproduktion i juni var på 6,0 pct. på årsbasis, hvilket skal ses i forhold til økonomernes estimerede stigning på 6,5 pct. og en fremgang på 6,8 pct. i maj.
Investeringerne uden for landbruget steg som ventet 6,0 pct. i juni mod en stigningstakt i maj på 6,1 pct.
De skuffende produktionsdata bekræfter et billede af en økonomi i gradvis cyklisk afmatning, på et tidspunkt hvor Kina står med truslen om en forværret handelsstrid med USA, hvilket placerer de kinesiske virksomheder i et stadig mere usikkert fremtidsscenarie.
/ritzau/FINANS