Kinesiske ejendomsudviklere på børserne i Shanghai og Shenzhen har grund til at være lettede. Der skal ikke meget til at sætte gang i kurssvingningerne i Kina for tiden. Så det var ventet, at den amerikanske rentestigning ville ramme hårdt. Det gjorde den ikke. I stedet skete det modsatte for mange af de kinesiske boligaktier.

Årsagen er nye meldinger fra toppen af Kommunistpartiet. På et møde i Beijing besluttede partiets politbureau at sætte turbo på en af de mest komplekse og vigtige reformprocesser, Kina står over for.

Det handler om næste fase i den kinesiske folkevandring fra land mod by. Urbanisering har i årtier været helt afgørende for Kinas vækst. Og det er den udset til at blive ved med at være mange år frem. FN vurderer, at 70 procent af befolkningen i 2030 vil være byboere. Det betyder, at der inden da skal flyttes 13 millioner kinesere om året fra land til by.

Samtidig huser byerne i forvejen millionvis af migrantarbejdere, der er strandet i et regulativ ingenmandsland mellem deres hjemstavn og deres nye urbane tilværelse. Tilsammen er der tale om en gigantisk udfordring – og mulighed – for den kinesiske regering. Gevinsten er en bedre uddannet befolkning, en højere grad af industrialisering og et større forbrug.

Alt sammen vigtige komponenter i den økonomiske politik. Det overordnede mål er en fordobling af BNP i 2020 sammenlignet med 2010. Det samme gælder indkomsten for kinesere både på landet og i byerne. For begge mål gælder det, at de kun kan indfries, hvis flere siger farvel til livet på landet.

Men i dag vælger mange af Kinas 274 millioner migrantarbejdere at forlade byerne, når de stopper på arbejdsmarkedet. Kun én procent af dem har købt en bolig i den by, hvor de arbejder, viser en undersøgelse lavet af Kinas nationale statistikbureau. Deres lave indkomstniveau er en del af forklaringen.

Det samme er det kinesiske hukou-system. Det går tilbage til 1958 og blev etableret for at mindske presset på byerne. Et hukou er et officielt dokument, der giver adgang til offentlige ydelser inden for sundhed, uddannelse, ældrepleje og meget mere. Det er knyttet til det sted, hvor dets indehaver er fra.

Systemet er indrettet sådan, at hukou’et ikke automatisk flytter med, når en person flytter. Så en migrantarbejder, studerende eller andre, der er vokset op på landet, må finde sig i at leve som en andenrangs borger i byen.

Hidtil har det kun været muligt at tage springet fra land til by-hukou ved at få job som embedsmand eller i udvalgte statsejede selskaber. Det er den regel, den kinesiske ledelse langsomt er ved at lempe på. Fra første januar har de kinesiske byer fået besked på at tilbyde opholdstilladelse og de mest basale services til alle, der har arbejdet eller studeret i byen i mere end seks måneder. Personer med en opholdstilladelse vil senere kunne ansøge om et hukou.

Men hvordan den proces foregår, vil der være store regionale forskelle på. I første omgang er målet at åbne op i de mindre og mellemstore byer. De største og mest moderne byer som Beijing og Shanghai vil fortsat føre streng kontrol med befolkningstilvæksten.

Så opgaven med at sætte gang i urbaniseringen ligger hovedsageligt hos myndighederne i Kinas mange millionbyer i provinsen. De kan lokke med by-hukou, men har også andre kort på hånden. Flere lokalregeringer er begyndt at tilbyde skattenedsættelser og anden form for finansiel støtte til førstegangskøbere af ejendom.

Mange steder i Kina har byggeriet i ejendomssektoren fundet sted i et tempo, hvor efterspørgslen har haft svært ved at følge med. Det har ført til såkaldte spøgelsesbyer – store områder med tomme boligblokke.

Så selvom boligpriserne i de største byer på østkysten og mod syd fortsat stiger, er det modsatte tilfældet i andre regioner. Derfor er målet at »booste efterspørgslen og stabilisere boligmarkedet«, lød det fra Kommunistpartiets politbureau efter mødet i Beijing. Den slags meldinger er noget der ganske hurtigt kan aflæses på landets aktiekurser.