Kina sætter gældsbombe under lup

Om et par uger ventes Kina at offentliggøre tal for de regionale myndigheders samlede gæld. Analytikere har ingen ide om, hvor stor den potentielle gældsbombe reelt er, og det skaber alvorlig bekymring.

For at finansiere infrastruktur som eksempelvis veje kan mange regionale kinesiske myndigheder have gældsat sig dybt. Her et billede fra trafikken i det centrale Shanghai. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALY SONG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er tre år siden, der sidst kom en officiel kinesisk opgørelse af de regionale myndigheders samlede gæld. Inden for få uger ventes en ny opgørelse, og den bliver ventet med spænding. Ingen har nemlig nogen anelse om, hvor stort tallet er, skriver Wall Street Journal.

De regionale myndigheder i Kina har grundlæggende ikke noget mandat til at finansiere drift og investeringer via obligationer. Men det gør de alligevel via krumspring og stråmandsselskaber - hvilket er en praksis, der indtil videre er blevet set gennem fingre med. Estimaterne for, hvor stor gælden er i dag, spænder vidt. Nogle bud lyder på 30 procent af bruttonationalproduktet - andre lyder på 60 procent.

Uvisheden om størrelsen skyldes blandt andet det manglende lovgrundlag. For at kunne finansiere store infrastrukturprojekter og lignede bruger de regionale myndigheder lokale finansieringsselskaber, der på vegne af myndighederne udsteder obligationer. Værdipapirerne bliver typisk solgt til privatpersoner, da mange kinesere sætter opsparing højt, og da mulighederne for investeringer for den menige kineser stadig er begrænset.

De manglende data på området viser, hvor lidt snor de centrale myndigheder i Beijing i realiteten har med fjerntliggende myndigheder i det folkerige land, og det bekymrer iagttagere.

»Det mest skræmmende er, at selv den centrale regering i realiteten ikke ved, hvor stor den lokale gæld er,« siger økonom ved rådgivningsfirmaet Haitong International, Hu Yifan, ifølge avisen.

Ved seneste opgørelse i 2010 regnede Beijing sig frem til, at de regionale myndigheders gæld var oppe på 27 procent af BNP - eller 10.720 milliarder yuan. Zhiwei Zhang, der er økonom ved finanshuset Nomura, vurderer, at intet tyder på, at de regionale myndigheders låneiver skulle være aftaget.

»Lokale myndigheders gæld har vokset med en hastighed på næsten 20 procent om året de seneste år. Hvis denne tendens fortsætter, vil det bibringe systemiske risici,« siger økonomen ifølge Wall Street Journal.

Et af problemerne med gælden er, at den centrale regering i Beijing ikke har skrevet under på, at den vil samle regningen op, hvis det ender med økonomisk kaos i en region. Meget taler for, at staten vil være klar til at være ansvarlig - blandt andet på grund af de svulmende finansielle reserver. Men er det tilfældet, så mener analytikere ifølge Wall Street Journal, at den regionale gæld bør regnes med i statens samlede gæld.

Det gør den ikke i dag, og bliver det tilfældet, så vil den kinesiske statsgæld stå til at vokse mærkbart. Det kan igen have konsekvenser for kreditvurdering og investorernes interesse.

Derudover peger analytikere på, at et lokalt myndighedskollaps vil kunne ramme middelklasse-kinesere hårdt. 80 procent af de lokale myndigheders gæld menes at være ejet af investeringsfonde, der har menige kinesere som investorer. Der menes ikke at være nogen udenlandske spillere indover.

Derfor risikerer man, at et kollaps kan få hårde konsekvenser på enkeltpersoners opsparing, der i realiteten kan fungere som en persons pensions- eller sundhedsopsparing.

Investorerne kan tillige blive ekstrahårdt ramt, hvis Beijing vælger at lade regionale myndigheder gå helt konkurs - f.eks. for at statuere et eksempel. Det vil kunne udhule tilliden til de obligationer, som allerede er blevet udstedt, og sende værdien i styrtdyk.

I sommer offentliggjorde de kinesiske myndigheders pendant til rigsrevisionen en undersøgelse af 36 regionale myndigheders finansielle gøren og laden. I rapporten nævnes det, at »nogle« af regionerne var tvunget til at optage nye lå for at kunne betale gammel gæld, skriver Wall Street Journal.