Kina-opsving truer med at øge pres på priserne

Billige varer fra Kina har nærmest fjernet inflationen på verdensplan. Men kineserne kommer til at sætte priserne op, advarer Danske Bank.

Kina-opsving truer med at øge pres på priserne - 1
Inflation er et problem, der hører fortiden til. Ny teknologi, produktion i lavtlønslande og hård konkurrence holder priserne nede, og der er nærmere fare for skadelige prisfald end for nye problemer med for store prisstigninger. Derfor kan alverdens nationalbanker roligt holde renten lav.

Nogenlunde sådan lyder en økonomisk tankegang, der er blevet mere og mere udbredt de seneste år. Men den holder ikke, advarer økonomerne i Danske Bank i en ny analyse.

En »uhellig treenighed« af nationalbankerne i USA, Kina og Japan pumper for tiden så enorme mængder af penge ud i økonomien, at verden ikke har set noget lignende siden 1970erne. Det vil få inflationen til at røre på sig igen i de kommende år, mener banken. Det seneste års store prisstigninger på råvarer som stål er første tegn i den retning.

Inflationen er ellers svær at få øje på for tiden. Masser af varer - fra computere til flyrejser - har direkte faldende priser, og erhvervslivet i USA og Europa bugner af ledig kapacitet, der gør det svært for virksomhederne at sætte priserne op.

Inflation udefra
Men inflationen vil komme udefra, advarer Danske Bank. For i den globale verden behøver problemerne ikke at dukke op i USA, bare fordi det er den amerikanske rente, der er lav. Lige nu er det Kina, der mærker effekten.

»I praksis er den kinesiske økonomi på vej mod en overophedning. Det vil på sigt betyde stigende priser på varer importeret fra Kina enten via en revaluering (styrkelse, red.) af den kinesiske valuta eller via kinesisk inflation,« hedder det i analysen.

Dyrere tjenesteydelser
Og stiger prisen på varer, kommer inflationen i gang igen. For i al euforien over lavinflation er der en tendens til at overse, at tjenesteydelser, der fylder mere og mere i vores forbrug, faktisk har solide prisstigninger år efter år.

Danske Bank frygter, at inflationsstigningen vil komme bag på den amerikanske centralbank Federal Reserve. I praksis er det den, der spiller den helt store rolle i den globale pengepolitik. Men banken fokuserer traditionelt ikke meget på den internationale udvikling. Derfor er der risiko for, at den vil vente for længe med at hæve renten og dermed tage inflationen i opløbet. Det vil betyde, at renteforhøjelsen er nødt til at være kraftig, når den så endelig kommer.

Og det vil kunne mærkes i hele verden.

»I sidste ende er inflationen i en global verdensøkonomi styret af en global pengepolitik. Og denne pengepolitik dikteres i vid udstrækning af den amerikanske centralbank, fordi dollaren fortsat er verdens »basisvaluta«,« mener Danske Bank.