Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
PMI-indekset for fremstillingssektoren viste en aflæsning på 49,4 april mod 49,7 i marts. Økonomerne ventede en indeksværdi på 49,8 ifølge estimater fra Bloomberg News.
- Trods skuffelsen er det værd at huske på, at begge indeks sprang i vejret i marts, og faldet i april har således langt fra elimineret stigningen i marts, fremhæver seniorøkonom i Handelsbanken Bjarke Roed-Frederiksen i en kommentar og tilføjer:
- Det viser, at de store stigninger i marts var reelle og ikke kun udtryk for sæsonudsving fra afslutningen af det kinesiske nytår.
Derimod er det hans vurdering, at de nye tal ikke peger på, at væksten i økonomien er tiltaget yderligere i april, men der var da også pæn fremgang i væksten i industriproduktionen og de øvrige aktivitetsindikatorer i marts.
- Denne fremgang har sammen med gode nyheder fra boligmarkedet medvirket til at dæmpe frygten for en hård landing i Kina, vurderer han.
Handelsbanken tror på stabil vækst og endda en lille vækstfremgang i de kommende måneder.
Den officielle PMI-aflæsning for fremstillingssektoren viste mandag et fald til 50,1 i april fra 50,2 i marts. Økonomerne havde ventet en aflæsning på 50,3.