Kina får vetoret i ny udviklingsbank

50 lande har skrevet under på vedtægterne for den nye og omdiskuterede asiatiske infrastrukturbank, der har Kina som initiativtager. Det danske regeringsskifte har udskudt afgørelsen om dansk medlemskab.

50 lande skrev mandag under på vedtægterne for den nye udviklingsbank, Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (AIIB). For Danmarks vedkommende har regeringsskiftet udskudt beslutningen for eller imod dansk deltagelse. Foto: Wang Zhao/AFP Fold sammen
Læs mere

For mindre end to år siden satte Kinas præsident Xi Jinping ideen på dagsordenen ved et regionalt topmøde på Bali. Mandag tog han imod repræsentanter fra 50 nationer til en underskrivelsesceremoni i Folkets Store Hal i Beijing. De mødte op for at skrive under på vedtægterne for den nye udviklingsbank: Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (AIIB). Dermed har et på mange måder overraskende stort antal lande forpligtet sig til at være en del af en ny, global institution, der af mange bliver set som en kinesisk udfordrer til den eksisterende finansielle verdens­orden.

Hverken den amerikanske eller den japanske ambassadør deltog i ceremonien. De to lande står fortsat uden for bankprojektet. Netop derfor havde de færreste forudset, at Kina på så kort tid kunne samle opbakning ikke kun blandt asiatiske lande, men også fra nogle af Japan og USAs nærmeste alllierede som Australien, Tyskland og England. Briterne var de første til at trodse den amerikanske skepsis, hvilket på kort tid fik et væld af andre lande til at tilmelde sig. Indtil underskriften blev sat mandag, havde landene status af potentielle medstiftere.

Det har givet adgang til drøftelserne om bankens struktur, investerings- og udlånsplaner samt beslutningsprocesser. Et af de store spørgsmål har længe været, hvor stor indflydelse Kina ville få.

Den kinesiske ledelse har gjort meget ud af at understrege, at AIIB ikke skal tilgodese enkelte lande. En slet skjult kritik af Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Den Asiatiske Udviklingsbank, hvor Kina føler sig underrepræsenteret.

Nu har den kinesiske finansminister offentliggjort, at Kina bliver tildelt 26 procent af stemmerettighederne i AIIB – nok til at nedlægge veto, da det ifølge de nye vedtægter kræver 75 procent af stemmerne at gennemtrumfe større beslutninger. Det enkelte lands stemmeberettigelse bliver afgjort ud fra en kompliceret formel, der tager højde for landets økonomi og størrelsen på det indskud, landet stiller med.

Indien får næstflest stemmer efterfulgt af Rusland, Tyskland og Sydkorea. I alt bliver bankens kapital på 100 milliarder dollar. Og ifølge den kinesiske finansminister bør AIIB allerede fra begyndelsen af 2016 være klar til at udstede lån til nye infrastrukturprojekter i regionen.

»Teorien bag er klassisk kinesisk. Hvis man bygger broer og veje, skaffer el og vand, kommer den økonomiske udvikling. Det skaber en dynamik efter samme mønster, som det har gjort hjemme i Kina, og der er stadig enorm stor fattigdom både i Kina og i resten af Asien,« siger Danmarks ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen.

Han deltog ved seancen i Folkets Store Hal, men en dansk underskrift blev det ikke til i denne omgang. Valgkampen og regeringsskiftet i Danmark har sat en midlertidig stopper for dansk deltagelse i AIIB.

Danmark har nu seks måneder til at beslutte sig for eller imod et endeligt medlemskab.

»Vi er et af de lande i Europa, der kan få mest ud af at være med. Omkring halvdelen af den danske eksport til Kina er serviceydelser, hvilket først og fremmest skyldes søtransport. For et land som Danmark med så store virksomheder inden for transport og logistik vil der være stor interesse for at gå med,« siger Friis Arne Petersen.

Den tidligere danske regering meldte sig som det første af de nordiske lande blandt bankens støtter. Det danske bud på et bidrag til bankens kapital lød oprindeligt på 369,5 millioner dollar indbetalt over flere omgange frem mod 2019.

Et beløb, der før valget endnu ikke havde fået Folketingets godkendelse. Den nye Venstre-regering har endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal tilslutte sig banken, og i givet fald hvor stort det danske indskud skal være.