Kina advarer Indien: Vi straffer jer, hvis I ikke inviterer Huawei

Flere kilder har fortalt til mediet Reuters, at kinesiske embedsmænd har truet Indiens kinesiske ambassadør med boykot, hvis Indien ikke giver Huawei en plads i opløbet til at indgå 5G-aftale.

»Hvad angår spørgsmålet om kinesiske virksomheder, der deltager i opførelsen af Indiens 5G, håber vi, at den indiske side træffer en uafhængig og objektiv beslutning, samt skaber et fair og ikkediskriminerende miljø for kinesiske virksomheder. Det vil skabe gensidige fordele,« siger Kinas talskvinde Hua Chunying i en erklæring. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS PETER /REUTERS

Kina har advaret Indien på forhånd. Huawei skal inviteres med, når Indien i løbet af de næste par måneder skal beslutte, hvilken teleudbyder som skal stå for deres kæmpe 5G-mobilnetværk. Indien har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt man vil invitere den kontroversielle kinesiske virksomhed Huawei, skriver Reuters.

En geopolitisk boksekamp

Den kinesiske virksomhed Huawei er verdens største producent af udstyr til 5G-mobilnetværk, og derfor burde derfor være oplagt til at indføre den cellulære teknologi i Indien, mener kineserne. Men virksomheden er lige nu centrum i en geopolistisk boksekamp mellem stormagterne Kina og USA. Donald Trumps administration har bandlyst virksomheden med henvisning til den nationale sikkerhed. USA har derfor også bedt alle sin allierede om ikke at bruge Huawei-udstyr – som amerikanerne mener, Kina kan udnytte til spionage.

Flere kilder tæt på forhandlingerne i New Delhi har sagt, at Indiens ambassadør i Beijing, Vikram Misri, 10. maj var til et møde i det kinesiske udenrigsministerium. Under mødet advarede kinesiske embedmænd eftersigende ambassadøren mod »omvendte sanktioner«. Det betyder, at Kina vil boykotte indiske firmaer, hvis Huawei ikke kommer med i 5G-kapløbet, fortæller flere kilder Reuters.

Kina har dog også udtalt sig officielt om situationen.

»Hvad angår spørgsmålet om kinesiske virksomheder, der deltager i opførelsen af Indiens 5G, håber vi, at den indiske side træffer en uafhængig og objektiv beslutning, samt skaber et fair og ikkediskriminerende miljø for kinesiske virksomheder. Det vil skabe gensidige fordele,« siger Kinas talskvinde Hua Chunying i en erklæring. Indien har indtil videre ikke svaret på erkæringen.

Stoler ikke på Huawei

Indiske virksomheder er langt mindre til stede i Kina end virksomheder fra større økonomier, men flere virksomheder som TCS, Dr. Reddy's Laboratories Reliance Industries og Mahindra & Mahindra er til stede i landet.

Den nye situation kan potentielt kaste olie på bålet. Indien og Kina har nemlig i tidligere tider haft et vanskeligt forhold, og den vigtigste højreorienterede gruppe i det indiske parlament har også allerede reageret på kinesernes adfærd ved at tage afstand fra Huawei.

i sidste uge skrev Ashwani Mahajan, økonomisk talsmand i den hinduistiske nationalistbevægelse Rashtriya Swayamsevak Sangh, i et brev til indiens premierminister Narendra Modi, at der var bekymring for Huaweis operationer i Indien.

»Vi er endnu ikke sikre på, om vi kan stole på Huawei. Globalt står de kinesiske virksomheder, inklusive Huawei, over for anklager om, at de underbyder projekter, og derudover er vi usikre på relationen til Kina,« skrev han.

Det har tidligere været fremme, at seks virksomheder konkurrerer om at udbygge indiens netværk. Det er endnu uvist hvilke, men det forventes at  firmaer som Sveriges Ericsson, Finlands Nokia og Sydkoreas Samsung Electronics forventes at deltage.