Kim Mogensen, nuværende lejer på Bornholm, fik medhold i Huslejenævnet:
»Min mor var fandme blevet sur på mig, hvis jeg opførte mig sådan som dem. Som lejer betaler man højt indskud, når man flytter ind. Og så behandler de lejerne på en sådan måde, at de fleste hurtigt flytter igen. Det kan blive til en fin indtjening gennem nye indskud, hvis udlejerne sjældent betaler indskuddet tilbage.
Jeg vandt i Huslejenævnet, derefter ankede selskabet, og vi røg i boligretten, hvor jeg også vandt. De skyldte mig 30.000. Jeg er stædig. Jeg har en idé om, at hvis man bare bliver ved, så skal man nok vinde til sidst. Det gjorde jeg så.