Kilder bekræfter SAS-besparelser

Både SAS-ledelsen og kabinepersonalet bekræfter, at parterne er blevet enige om besparelser.

Læs mere
Fold sammen
Både SAS ledelsen og kabinepersonalet bekræfter overfor rejsebranchens blad Take Off, at parterne er blevet enige om besparelser. Dermed skulle vejen efterhånden være banet for at SAS kan føre sparekataloget på op i mod tre milliarder kroner ud i livet.

Kabinepersonalets fagforening meddelte allerede søndag aften, at en aftale var indgået, men det er ikke blevet bekræftet af ledelsen.

Men flere kilder bekræfter tilsyneladende over for Take Off, at der nu er opnået forlig, og at det vil blive forelagt SAS-bestyrelsen sammen med alle de øvrige aftaler i løbet af ganske kort tid.

Nu skal bestyrelsen i SAS se nærmere på om aftalen mellem kabinepersonalets fagforening, Cabin Attendent Union, og SAS, er tilstrækkelig for at luftfartsselskabet kan komme videre med spareplanerne.