Kendt advokat: Domstol agerer gummistempel – forkert person indstillet til konkurskarantæne

»De tænker ikke, de ser ikke, men smækker blot deres stempel på, og så indleder Kammeradvokaten en sag om konkurskarantæne,« siger Karoly Németh. Sø- og Handelsretten imødekommer som hovedregel konkursadvokaternes indstilling om karantænesag, oplyser retten.

Advokat Karoly Németh undrer sig: »Sø- og Handelsretten accepterer kurators indstilling om konkurskarantæne mod en person, der ikke eksisterer.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er sagerne om konkurskarantæne løbet af sporet? Det mener blandt andet brancheorganisationen SMVdanmark, som i Berlingske i dag rejser kritik af den omfattende brug af direktørkarantæne, som ellers skulle være et våben mod konkursryttere og andre rådne forretningsfolk.

Over 6.000 erhvervsfolk er frem til slutningen af 2020 blevet idømt konkurskarantæne og dermed fradømt retten til at stå i spidsen for en virksomhed i flere år. Det er langt flere, end man havde regnet med, da Folketinget vedtog de nye karantæneregler i 2014.

Nu træder den erfarne erhvervsadvokat Karoly Németh ind på scenen og langer hårdt ud efter Sø- og Handelsretten, som han mener fungerer som gummistempel for konkursadvokater i almindelighed og Kammeradvokaten i særdeleshed, når advokaterne forlanger erhvervsfolk fra konkursramte virksomheder sat i karantæne.

»Sø- og Handelsretten ser ikke, de tænker ikke, men smækker blot deres stempel på, og så er vejen banet for, at Boris Frederiksen (bestyrelsesformand i Kammeradvokaten og en af Danmarks førende konkursadvokater, red.) kan indlede en sag om konkurskarantæne. Min påstand er, at retten i 99,9 procent af tilfældene følger Boris Frederiksens indstilling,« siger Karoly Németh.

Tidligere selskabstømmer

Erhvervsadvokaten illustrerer sin kritik med en konkret karantænesag mod den tidligere advokat Jens Nørskov. Han blev i 2004 idømt fire års fængsel for selskabstømning. »Men derfor skal han jo alligevel have en fair behandling i retssystemet,« siger Karoly Németh.

Jens Nørskov indtrådte som direktør for et billeasingselskab, Administrationsselskabet Kbh. ApS, i august 2018, men mindre end et halvt år senere blev selskabet erklæret konkurs.

»Boris Frederiksen blev kurator og behandler konkursboet efter selskabet. Da der ikke var flere penge tilbage i boet, indstillede han i december 2019 til Sø- og Handelsretten, at der indledes konkurskarantænesag mod direktionen i selskabet. Så er han i hvert fald sikker på at få yderligere 30-60.000 kroner,« siger Karoly Németh.

En karantænesag giver nemlig typisk kroner 30.000 i salær til kurator. Beløbet betales af statskassen.

Men han hed ikke Nørager …

Der er blot et problem. Direktøren for det konkursramte selskab er omtalte Jens Nørskov. Men indstillingen om konkurskarantæne vedrører ikke Jens Nørskov. Boris Frederiksen kalder i sin indstilling direktøren i Administrationsselskabet Kbh. ApS for »Jens Nørager«. Det fremgår af retsbogen, som Berlingske har set.

Indstillingen sker på baggrund af en oplysning om, at »Jens Nørager« har været direktør i godt et års tid frem til februar 2019. Men også oplysningen om datoerne for direktørperioden er urigtig.

»Sø- og Handelsretten accepterer kurators indstilling om konkurskarantæne mod en person, der ikke eksisterer og på baggrund af en funktionsperiode på over et år, fra februar 2018 til februar 2019. Men Jens Nørskov (og ikke Nørager) har kun været anmeldt direktør fra august  2018 til februar 2019,« siger Karoly Németh.

Jens Nørskovs direktørperiode bekræftes af et opslag i CVR, Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister.

Domstol missede to konkrete oplysninger

»Sø- og Handelsretten har to ting, de skal påse: Navn og funktionsperiode. Begge dele fremgår af et udskrift fra Erhvervsstyrelsen, der ligger som bilag  på sagen. Men såvel Boris Frederiksen som Sø- og Handelsretten undlader at tjekke disse to simple forhold, hvorefter Sø- og Handelsretten accepterer en indstilling af en person, der ikke eksisterer. Værre sjusk kan næppe udvises,« tordner Karoly Németh.

Kammeradvokatens bestyrelsesformand Boris Frederiksen er dog ikke enig i Karoly Némeths udlægning:

»Karoly Némeths udsagn er forkert, og han har ikke faktuelt grundlag for at sige, som han gør. Noget tyder på, at han søger at føre den verserende sag i pressen i stedet for i retssalen,« skriver han i en mail til Berlingske.

Sagen om konkurskarantæne behandles i Sø- og Handelsretten 17. juni, hvor Karoly Németh kræver frifindelse, mens Boris Frederiksen forlanger karantæne i tre år. Karoly Németh hæfter sig ved, at de tidligere ejere af billeasingselskabet »kun« er idømt to års konkurskarantæne.

»Jens Nørskovs opgave var at undersøge, om selskabet kunne overleve, og så snart han opdagede, at det kunne det ikke, så stoppede han aktiviteten,« siger Karoly Németh, som kalder Kammeradvokatens stævning for »et standardbrev« om rod i bogholderiet og skattegæld.

Skifteretten imødekommer næsten altid konkursadvokaten

Berlingske har bedt Sø- og Handelsrettens præsident Lotte Wetterling forklare, hvordan retten kan give grønt lys til en konkurskarantænesag uden at tjekke centrale oplysninger. Men hun ønsker ikke at udtale sig om konkrete sager.

Ifølge juridisk sekretariatschef Thomas Finne Andersen imødekommer Skifteretten under Sø- og Handelsretten som hovedregel konkursadvokaternes indstilling om konkurskarantæne:

»Efter reglerne skal Skifteretten alene foretage en meget begrænset prøvelse og kun tilsidesætte kurators indstilling, hvis den er åbenbart forkert. Derfor imødekommer Skifteretten som hovedregel kurators indstilling,« skriver Thomas Finne Andersen i et mailsvar.

Sø- og Handelsretten har ikke statistik, der viser, i hvor stor en andel af sagerne, den tidligere ledelse pålægges konkurskarantæne, men de fleste bliver idømt karantæne: »En forsigtig vurdering er, at i langt hovedparten af de anlagte konkurskarantænesager ved retten bliver der idømt konkurskarantæne, og at frifindelsesprocenten ligger på mellem fem-ti procent,« oplyser han.

De karantæneramte direktører får sjældent noget ud af at gå til landsretten. I 2020 afgjorde Sø- og Handelsretten 1.520 sager om konkurskarantæne. Heraf blev 61 sager kæret til Østre Landsret. 55 af sagerne blev afgjort i 2020, og af dem blev 50 sager stadfæstet, og kun fem blev omgjort, efter en enkelt sag var omkring Højesteret, oplyser Thomas Finne Andersen.