Kasakhstans præsident flirter med kapitalfonde: Lokker med oliemilliarder

Mens priserne på olie og råvarer rasler ned, stiger presset på styret i den stenrige olierepublik Kasakhstan for at få et bedre afkast af de mange milliarder, styret har tjent på olieudvinding. Præsidenten bejler til store, amerikanske kapitalfonde.

Foto: MUKHTAR KHOLDORBEKOV. Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbayev
Læs mere
Fold sammen

Den kasakhstanske præsident Nursultan Nazarbayev har kastet sig ud i en charmeoffensiv for at få store kapitalfonde som KKR & Co., Blackstone og Carlyle Group til at hjælpe den store olierepublik, der ligger på grænsen mellem Europa og Centralasien, med at investere de kasakhstanske oliemilliarder.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet var præsident Nazarbayev i september i år en stor middag på det luksuriøse Four Seasons Hotel i News York med deltagelse af topfolk fra de store kapitalfonde og med blandt andres tidligere chef for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke som taler.

Kasakhstan ligger inde med 93 milliarder dollar eller omkring 630 milliarder kr., som oliestaten ønsker at investerer mere lukrativt end tilfældet er i dag. Kasakhstans nationale oliefond, der råder over en formue på 64 milliarder dollar eller knap 440 milliarder kr. har kun formået at nå et afkast på sine investeringer på i gennemsnit to pct. over de sidste fem år. Og det er ikke nok i en tid, hvor indtægterne fra handel med olie falder voldsomt, fordi olieprisen er tæt på sit laveste niveau er tæt på sit laveste i elleve år.

Kasakhstan vil nu øge investeringerne i ejendomme, private equity og hedgefonde.

»Vi sidder på en stor mængde penge uden at lave reelle afkast,« siger Berik Otemurat, der er direktør i Kasakhstans National Investment Corp. og arrangøren af middagen i september til Bloomberg.

De tre kapitalfonde, hvis topchefer angiveligt deltog i middagen, har ikke ønsket at kommentere middagen over for nyhedsbureauet, som også kan oplyse, at Kasakhstan har holdt møder med investorer i blandt andet i Sydøstasien, Kina og mellemøsten..

Ifølge Bloomberg har den lave oliepris ikke kun skabt problemer for Kasakhstan.

Norges oliefond, der har en formue på mere end 5.700 milliarder kr., kom ud med sit største tab i fire år i andet kvartal 2015. I den arabiske golf flytter oliefonde deres traditionelle investeringer fra finansielle services til alternative investeringer hoteller, detailhandel og infrastrukturprojekter i Afrika, hvor afkastet er højere, mens andre fonde trækker penge hjem til Mellemøsten, i takt med at olieindtægterne falder.