Kampen om bredbåndet

Danmark skal have hurtig netadgang. Ellers kan vi ikke arbejde, og stat og kommuner kan ikke spare. Men elselskaberne kæmper mod teleselskaberne, som kæmper mod hinanden.

Læs mere
Fold sammen
BAGGRUND

Uanset om den kommer ud af et ADSL-modem, gennem et optisk fiberkabel i jorden, ud af stikkontakten eller via trådløse net er bredbånd - eller lynhurtig internet-adgang - tidens mantra.

95 af 100 husstande - om to år er det 98 ud af 100 - har mulighed for at få ADSL, som kan overføre to millioner bit i sekundet. I praksis havde ca. 540.000 i sommer købt sig denne adgang.

Gode forbindelser til hjem og arbejdspladser er altafgørende, hvis det stærkt omtalte men mindre gennemførte projekt digitalisering af det offentlige skal lykkes. Det går primært på at frigøre ressourcer fra administrationen ved at lade borgere og virksomheder kunne betjene sig selv via Internet.

Hiv i bremsen
Mens elselskaberne forsøger at finde nye markeder ved at tilbyde netadgang uden om telefonen, slås teleselskaberne bag linierne med hinanden. Det tidligere statsmonopol TDC ejer kobberledningsnettet, hvor andre selskaber køber sig ind for at kunne servicere deres kunder.

I onsdags havde Cybercity foretræde for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi. Efter stærk kritik ændres telelovgivningen nemlig nu for at sikre bedre konkurrence. Ifølge administrerende direktør Henrik Clausen har Cybercity til dato investeret 700 millioner i at udvikle bredbånd, men TDC kan ødelægge den investering »ved at ændre sammensætningen af deres engrosprise«. Halvdelen af Cybercitys investeringer og mere end 20 procent af driftsudgifterne går direkte til TDC. Henrik Clausen har intet har imod at betale for varen, men han finder kontrollen med TDC for dårlig og så gerne indført »endnu hårdere sanktioner i form af et egentligt produktionsstop, hvis den dominerende udbyder skal hindres i at styrke sin position yderligere på markedet.«

Derfor kræver Henrik Clausen, at hele kontrollen gennemføres hyppigere og justeres undervejs. TDCs administrerende direktør, Henning Dyremose, sagde torsdag til Berlingske Tidende, da han havde kritiseret statsstøtten til telemonopolerne i Norge og Sverige, at »det er rigtigt, at vi sidder på kobberet, men i Danmark er der adgang til det, fordi priserne er reguleret«.