Kammeradvokaten ind i toppen

Kammeradvokaten er nu blevet landets fjerdestørste advokatkontor ved at overhale Plesner, men hvor længe? Monopolet som statens advokat er delvist brudt, og konkurrenterne ligger på lur.

Tomas Ilsøe Andersen, managing partner, Kammeradvokaten
Læs mere
Fold sammen

Rangfølgen blandt landets største advokatfirmaer har i flere år ligget fast med de store erhvervsadvokater Kromann Reumert, Bech-Bruun, Gorrissen Federspiel og Plesner på de fire øverste pladser i Berlingske Business Magasins advokatguide. Men nu har Kammeradvokaten, hvis altdominerende kunde er staten, overhalet Plesner, viser de nye tal.

I advokatbranchen, hvor omsætningstal er dybt hemmelige, måles rangfølgen på antal jurister, og her har Kammeradvokaten nu 187 af slagsen, mens Plesner har 163 jurister.

Hos Plesner giver rutscheturen til femtepladsen ikke anledning til søvnløse nætter.

»Det betyder ikke noget. Vi har en størrelse, som gør, at vi troværdigt kan have en specialisering, der gør os til et af landets stærkeste juridiske teams. Og det afspejler sig også i de ratings, der laves,« siger Tom Kári Kristjánsson, managing partner i Plesner.

Plesner og Kammeradvokaten konkurrerer da heller ikke om de samme kunder, så forskydningen i top fem er ikke udtryk for, at Kammeradvokaten æder sig ind på Plesners forretning. Plesner er advokat for dansk erhvervsliv, mens Kammeradvokaten siden 1936 har haft staten som reelt eneste kunde.

 

Til gengæld har Kammeradvokaten i praksis haft monopol på en lang række opgaver for staten. Det monopol er nu delvist brudt med en ny kammeradvokataftale, der åbner for, at andre kan komme til fadet. Og netop Plesner har kig på det nye marked.

»Vi ser bestemt muligheder. Vi har gennem årene bistået statslige institutioner og statslige virksomheder, og nu bliver der åbnet yderligere for, at staten kan købe ind hos en virksomhed som vores,« siger Tom Kári Kristjánsson.

Han ser muligheder relateret til erhvervsret og udbudsret, men også inden for rekonstruktion, altså konkursboer, hvor staten er kreditor og skal vælge en kurator.

Også Bech-Bruun ser muligheder i det delvise monopolbrud.

»Det er et område, vi forventer at komme gradvist ind på. Vi har allerede fået opgaver fra offentlige styrelser og ministerier, som tidligere ville være gået til Kammeradvokaten,« siger Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, managing partner i Bech-Bruun.

Hos Kammeradvokaten frygter man ikke den mulige konkurrence, selv om den nye kammeradvokataftale betyder, at statens institutioner – efter aftale med Finansministeriet – kan anvende andre advokater eller sende opgaver i udbud.

»Vi har fremragende tilbud på alle hylder, og som man også kan se i retsudvalgets betænkning er der kolossale synergier ved at have kun én advokat. Og det er synergier, som i øvrigt heller ikke må sættes over styr, som det fremgår af beslutningsforslaget (fra Folketinget, red),« siger Tomas Ilsøe, managing partner hos Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten har da også stordriftsfordele og dermed konkurrencefordele på flere områder i forhold til mulige udfordrere. Og der er også områder, hvor Kammeradvokaten formentlig slet ikke vil blive udfordret. Eksempelvis på skatteområdet, som erhvervsadvokater ikke vil røre, da det vil give interessekonflikter i forhold til virksomhedskunder. Men som det fremgår ovenfor, ser de største advokatfirmaer muligheder inden for eksempelvis udbudsretten.

Managing partner Tomas Ilsøe frygter dog ikke for Kammeradvokatens forretning med staten. Den har været støt stigende år for år og nåede i 2013 325 millioner kroner.

»Vi har i 2014 oplevet voksende efterspørgsel på grund af sagernes stigende kompleksitet, navnlig på grund af massiv EU-regulering og på grund af mange tvister. Klienterne ønsker derudover ofte at udnytte stordriftsfordelen ved at trække på vores erfaringer fra andre statslige klienters sager. For eksempel inden for udbudsområdet. Når jeg kigger ned i krystalkuglen, kan jeg derfor ikke se, at det skulle blive anderledes i 2015,« siger Tomas Ilsøe, der også slår på, at den nye aftale giver transparens og lave priser.

Siden 2004 er Kammeradvokatens forretning med staten vokset med mere end 130 procent.