Kalenderen taler for solide kursstigninger

Rygterne om, at aktierne bevæger sig efter faste sæsonmønstre, er ikke noget, man skal stole alt for meget på. Men januar plejer at være positiv.

Læs mere
Fold sammen
Den kolde, triste og mørke januar er ofte en varm og god måned på aktiemarkedet. Kurserne har det i hvert fald med at stige pænt.

Måske fordi en masse nye pensionsmidler indbetales op til nytår og derefter placeres i januar. Måske fordi en del realiserer tab på aktier op til nytår af skattemæssige grunde, og så hopper ind i nye aktier efter nytår. Eller måske fordi mange tror, at kurserne altid stiger i januar, og derfor køber stort op af frygt for, at de ellers går glip af store gevinster.

Den særlige januar-effekt er noget, der snakkes meget om på aktiemarkedet, og sandt er da også, at januar er en måned for store beslutninger mange steder, og at kurserne historisk set er steget mere i januar end de fleste andre måneder på året.

Men holder januar-effekten virkelig, har vi spurgte et par aktieeksperter. Og skal man så også tro på andre gamle mundheld, som eksempelvis siger, at man »skal sælge i maj, og løbe sin vej,« eller holde sig væk fra »sorte september« og stole fast og sikkert på »gode december«?

»Der er noget om snakken med, at kurserne ofte stiger i januar,« siger porteføljemanager Jorry Nødekær fra BankInvest, der er Danmarks tredjestørste investeringsforening.

»Årsagen er,« tilføjer Jorry Nødekær, »at mange sælger deres aktier i december af skattemæssige grunde for at kunne trække tab fra i gevinster. Disse penge genplaceres så i det nye år. Men det er ikke en klippefast regel, at det er sådan, og ofte er det også kun nogle ganske få procent, aktierne stiger. Så private kan på grund af omkostninger til handel næppe udnytte effekten.«Porteføljemanager hos Jyske Invest, Flemming Larsen, mener også, at januar er en god aktiemåned.

»Både november, december og januar er de bedste på året. Det skyldes, at en masse nye penge kommer ind, at investorerne starter på en frisk og ofte er mere risikovillige først på året.«

Derfor er Flemming Larsen også af den opfattelse, at januar i år bliver god, selv om december og også november i 2003 - stik imod historikken - blev en skuffende måned på det danske aktiemarked.

Kalendereffekter har dog den alvorlige svaghed, at de bygger på historiske tal, der sjældent kan bruges til ret meget på aktiemarkedet, hvor det mere er forventninger til fremtiden, som styrer udviklingen. Så måske viser januar-effekten sig igen i år, men ingen kan sige det med sikkerhed.