Kaffekrisen vil ingen ende tage

Kaffebønder bør finde noget andet at leve af, men det forhindrer EUs landbrugspolitik, mener Verdensbanken. Der er dog håb for producenter af niche-kaffe.

Kaffekrisen vil ingen ende tage - 1
Det er nu to år siden, at en række ulandsorganisationer proklamerede kaffekrise. Vedvarende prisfald på de bitre bønner truer - helt bogstaveligt - verdens knap 20 millioner kaffebønder på livet. Men der er ingen udsigt til redning, konkluderer en ny rapport fra Verdensbanken.

Ganske vidst er priserne nu på vej opad. Men det er fra et niveau, der er det laveste i 30 år. Og efter alt at dømme vil det kun være et spørgsmål om tid, før de atter falder, ganske som man ser det med andre landbrugsvarer.

Siden 1970 er prisen faldet med i gennemsnit tre procent om året for arabica-sorten og med fem procent om året for den dårligere robusta-sort. Som med andre råvarer er der store udsving undervejs både op og ned, men tendensen er klar nok, mener forfatterne.

Og det går hårdt ud over de mange småbønder i Latinamerika, Afrika og Asien, der lever af at dyrke kaffe. Fra det sydlige Indien meldes om en epidemi af selvmord blandt kaffedyrkere. I Nicaragua er fattigdoms-raten faldet med 15 procent uden for kaffebranchen, mens den er steget med 2,4 procent for dem, der har kaffe som levebrød.

For mange af bønderne er den eneste fornuftige løsning, at de finder på noget andet at dyrke.

»Men selv dem, der gerne vil finde et alternativ, er ofte ude af stand til det på grund af instituionelle problemer i deres egne lande og på grund af restriktioner - så som industrialiserede landes støtteordninger - der blokerer deres adgang til alternative markeder,« mener Verdensbanken.

Mere kaffe, lavere priser
Rapporten peger på det mærkelige i, at produktionen af kaffe bliver ved med at stige, selv om priserne er lave. Forklaringen er dels, produktionen bliver stadig mere effektiv, specielt i storproducent-lande som Brasilien og Vietnam. Dels skyldes det fejlinvesteringer, der meget ofte er et udslag af forfejlet landbrugspolitik.

For eksempel satsede mange lande på at øge kaffeproduktionen i midten af 90erne, hvor priserne var høje. Men de høje priser skyldtes en frostramt og derfor dårlig høst i Brasilien, som var et engangsfænomen.

Men der er stadig muligheder i kaffemarkedet, mener Verdensbankens eksperter. Mellem ni og 12 procent af den kaffe, der drikkes i den vestlige verden, er efterhånden »speciel« og derfor dyr. Det gælder for eksempel økologisk kaffe, gourmetkaffe mærket med oprindelsessted og sort, eller socialt ansvarlig kaffe som Max Havelaar-produkterne, der garanterer en god afregningspris til bønderne.

Espresso sælger
»Nogle producenter vil kunne udnytte mulighederne for produktdifferentiering ved at gå væk fra standardprodukterne. Men det er ikke en løsning for alle, og man må passe på, at fordelene ikke bliver ødelagt af overproduktion på disse begrænsede markeder eller for dårlige standarder, der i forbrugernes øjne ikke garanterer tilstrækkelig økonomisk, social og miljømæssig beskyttelse,« skriver Verdensbanken.

Forfatterne noterer også en tendens til kraftigt stigende forbrug af espresso og espresso-baserede kaffeformer i mange dele af verden. Cafekulturen er i fremmarch, og et stærkt voksende antal europæere har espressomaskine derhjemme. Det betyder rimeligt gode priser til producenter af de mere »tunge« kaffesorter, som man blandt andet finder i Indien og Afrika, men sjældent i Brasilien.

Samtidig er der voldsom vækst i salget af pulverkaffe, specielt i Asien og Østeuropa. Det er traditionelle theområ-der, hvor pulverkaffe er et oplagt valg for forbrugere, der ikke er vandt til at brygge kaffe selv og måske ikke lige har tænkt sig at investere i en kaffemaskine. Specielt fordi pulverkaffe-teknologien er forbedret voldsomt de senere år. Det har nedbragt priserne og gjort det muligt for producenterne at bruge billigere og mere bitre kaffesorter i produktionen.