Kære udskældte banker. Det er nu, I kan bevise jeres værd og melde jer ind som værdifulde samfundsstøtter

2008-finanskrisen står pludselig igen og blinker. Kan coronavirussen og dens følger resultere i en ny, altødelæggende finanskrise? Næppe, for bankerne er i dag markant bedre rustet til at modstå kriser. Finanssektoren er denne gang ikke krisens årsag. Men-men – banker handler med tillid, og derfor er det helt afgørende, at sektoren kontant melder sig ind og bliver en del af redningskorpset.

Bankerne står markant bedre rustet i dag end under finanskrisen i 2008. Bankerne er gået fra at være patienter til nu livgivende kirurger. Det kan give banksektoren et comeback som en tung samfundsstøtte anført af bankernes formand, Nykredit-direktør Michael Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den ødelæggende finansboble, der eksploderede i efteråret 2008, viste en svag og uansvarlig banksektor, der havde lullet sig selv i søvn i egen tro på ufejlbarlighed – at den finansielle evighedsmaskine var opfundet. Det var den som bekendt ikke.

Flere og flere begynder nu at drage sammenligninger mellem finanskrisen i 2008 og dagens frygt og panik, usikkerhed, aktiekrak på børsen, fald i olieprisen, økonomisk recession og det, der er værre. Og ja, usikkerheden er i den grad til at få øje på, men den finansielle sektor står på helt andre og mere sikre ben i dag end for 12 år siden. 2020 er ikke som 2008.

»Den finansielle sektor står på helt andre og mere sikre ben i dag end for 12 år siden. 2020 er ikke som 2008.«


Dengang, i 00erne op til den finansielle eksplosion i 2008, var bankerne selv epicenteret for krisen. En del af stormen kom fra vest, fra gældsboblen som følge af subprime-lånene og sammebruddet i USA. Men danske banker kastede også selv benzin på det bål med hidsige og uansvarlige ejendomslån.

Den danske finansielle sektor havde i 2008 et historisk og massivt indlånsunderskud på 600 milliarder kroner, som ikke længere kunne finansieres. Det blev den perfekte storm. Blandt de hårdest ramte var Danske Bank.

Da tilliden internt i banksystemet forsvandt, frøs markederne til, og likviditetsdøden truede. Kun med statens hjælp blev disse markeder tøet op igen, men finanskrisen kastede lange og en mangeårig skygge ind over væksten i samfundet og tilliden til bankerne.

I dag står bankerne, både kapitalmæssigt og likviditetsmæssigt, på andre, stærkere og dermed sikrere ben. De finansielle buffere er blevet mere velpolstrede. De 600 milliarder kroner i underskud i sektoren har ændret sig til nu et indlånsoverskud på 300 milliarder kroner. Også Danske Bank har nu et markant indlånsoverskud. Således udgør udlånet i Danske Bank 90,8 procent af de samlede indlån.

»De 600 milliarder kroner i underskud i sektoren har ændret sig til nu et indlånsoverskud på 300 milliarder kroner.«


Tilliden til sektoren er endnu ikke genskabt, men mens bankerne i 2008 var krisens årsag, kan bankerne denne gang få et comeback og være med til at afhjælpe krisen – bankerne har ændret sig fra patienter til livgivende kirurger.

De massive politiske krav til at øge kapitalberedskabet har betydet, at eksempelvis Danske Bank har kunnet fordoble sine finansielle buffere. Fra en kernekapitalprocent på 8,1 procent i 2008 til nu 17,3 procent.

Som bekendt kunne end ikke Nationalbanken forudse finanskrisen i 2008. Derfor skal man være varsom med at tage bankdirektørernes beroligende udmeldinger i dag for gode varer. Men når jeg taler med bankdirektører i dag, er der – foreløbig i hvert fald – ro på stort set hele vejen rundt.

Betyder det så, at den finansielle sektor denne gang ikke kan rystes? Nej, det gør det ikke. Fortsætter coronavirussen med at hærge, og panikken breder sig yderligere i tre, fire og fem måneder, så vil også bankerne blive udfordret. Banker er et spejlbillede af det omkringliggende samfund. Får økonomien det generelt svært over en længere periode, får bankerne det også svært.

Men vi er dog pt. et stykke fra et krisescenario i den finansielle sektor. I en stille stund bør man måske erindre om, at det nuværende kursniveau for C25-aktierne på børsen »blot« er banket tilbage til niveauet omkring oktober/november 2019.

Brug for støtte

I disse timer og dage er der tæt kontakt (et slags kriseberedskab) med finanstoppen ved FinansDanmarks direktion og bestyrelse, Nationalbanken, Finanstilsynet, embedsmændene i blandt andet erhvervsministeriet og dermed regeringen.

I første omgang handler det om at afhjælpe det likviditetspres, som ikke mindst flyselselskaber, rejse- og hotelbranchen – og i det hele taget hele leisure-industrien – står over for. Også detailhandelen står til at blive ramt og få brug for støtte ude fra.

Det kan ske ved en kombination af kaution, garanti, betalingsudsættelse, likviditetstilførsel og så videre, hvor både staten og bankerne er med. Pudsigt nok råber alle igen på den store stat, der skal komme til undsætning. På det punkt ligner 2008 og 2020 hinanden.

Danske banker står efter superindtjeningsårene 2016, 2017 og 2018 velpolstrede. Også selv om bankerne fik skældud af både Finanstilsynet og Nationabanken for at betale for store dividender til aktionærerne og polstre sig for lidt. Indtjeningen dykkede kraftigt i 2019, og også 2020 ser indtjeningsmæssigt svær ud. Det skyldes dog først og fremmest nulrentemiljøet.

Tab på kunder er historisk lave, også boligkunderne synes at have passende buffere til at modstå eventuelle prisfald på boligmarkedet. Den lave rente gør dog, at også boligrenten er ekstremt lav. Det er med til at fastholde det nuværende prisniveau, også selv coronavirussen måtte vise sig langt mere sejlivet end frygtet.

»De udskældte banker har muligheden for at melde sig ind i kampen som værdifulde samfundsstøtter og dermed vriste sig fri af 2008-mareridtet.«


Der er masser at bekymre sig om med coronavirussen og dens følger. Også i erhvervslivet og hos forbrugerne. Heller ikke bankerne er krisegalvaniserede. Og bliver det langvarigt, rammer det selvklart også bankerne.

Men foreløbig må det nationale kriseberedskab kunne regne med bred støtte fra den finansielle sektor. De udskældte banker har muligheden for at melde sig ind i kampen som værdifulde samfundsstøtter og dermed vriste sig fri af 2008-mareridtet.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator