Jordskælv forsinker Sonys forventninger

Den japanske elektronikgigant Sony tabte penge i fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2015/16, men samtidig kunne selskabet dog for første gang i tre år rapportere om overskud på helårsbasis.

Foto: KIM KYUNG-HOON. Arkivfoto. (JAPAN - Tags: DISASTER SOCIETY)
Læs mere
Fold sammen

Selskabet vil ikke komme med samlede forventninger for helåret 2016/17, før det har vurderet skaderne på sin primære fabrik for kamerasensorer, skriver Bloomberg News. Fabrikken har ligget stille siden jordskælvet i Kyushu tidligere på måneden. En del af den forventes dog genåbnet i slutningen af maj.

Nettounderskuddet for fjerde kvartal var på 88,3 mia. yen svarende til 812 mio. dollar.

En lavere efterspørgsel på smartphones var blandt de tabsgivende faktorer - til gengæld ser det godt ud for spildivisionen. Divisionen, der med spilkonsollen Playstation er førende over Microsofts Xbox og Nintendos Wii, havde et overskud på 5,1 mia. yen og vil i løbet af året lancere et virtual reality-headset.

Før regnskabstallene blev kendt, faldt Sony-aktien ved børslukketid i Tokyo med 2,1 pct.