Jørn Bue Madsen direktør for E.ON Danmark

1. december 2006 overtager Jørn Bue Madsen stillingen som administrerende direktør for E.ON Danmark A/S.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jørn Bue Madsen kom i 2001 til E.ON koncernen i München, hvor han arbejdede med international strategi- og forretningsudvikling. I 2003 flyttede han til E.ON Sverige AB i Malmø, hvor han hovedsageligt havde ansvar for liberaliseringen af det danske energimarked.

Jørn Bue Madsen, som tidligere har været direktør og haft forskellige bestyrelsesposter i den danske energisektor, er uddannet civilingeniør, HD og MBA og kommer senest fra en stilling som strategichef for E.ON Värme Sverige AB i Malmø, hvor han var ansvarlig for forretningsudvikling og virksomhedsopkøb.

Jørn Bue Madsen får blandt andet ansvaret for den fortsatte udvikling og markedsføring af selskabet i Danmark.