Koldings jobmesseinitiativ, hvor danske virksomheder kan møde tyske ansøgere, har allerede modtaget over 800 tyske deltage-tilmeldinger. Initiativet udvides og tilbydes nu også til hele region Syddanmarks virksomheder.
Jobmesse Kolding den 29. januar har fået tilmeldinger fra tyskere, der er ufaglærte indenfor produktion/lager, ingeniører, håndværkere, mekanikere og faglærte indenfor IT og sundhedsvæsen, der har tilmedt sig.
Med omkring fire millioner arbejdsløse i Tyskland og en ledighed på over 20 procent i enkelte delstater er abejdsløshedsproblemet i Tyskland meget stort. Jobmesse Kolding har derfor fanget de tyske mediers interesse, og jobmessen har været omtalt massivt i Tyskland.
Det har resulteret i, at Business Kolding dagligt modtager flere hundrede henvendelser fra ledige tyskere.
Der er foreløbig 30 virksomheder tilmeldt jobmessen med 160 ledige jobs. jc
