Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det var ikke en karriere i finanssektoren, Jes Damsted forstillede sig han, da han for tyve år siden startede på Handelshøjskolen i København. Han ville beskæftige sig med noget, man kunne tage og føle på.
»Jeg er vokset op i Munkebo ved Lindø-værftet, hvor der spyttes nogle relativt håndgribelige produkter ud fra tid til anden. Derfor var det naturligt for mig at beskæftige mig med noget, hvor resultatet var et fysisk produkt,« fortæller Jes Damsted med en accent, der med det samme afslører hans fynske rødder.
Men det fremtidsscenarie blev der for evigt lavet om på, da han for 16 år siden deltog i en middag. Her fik han mere eller mindre tilfældigt snakket sig varm til jobbet som analytiker i BRFkredit. Lige siden har det nærmeste, Jes Damsted er kommet til et håndgribeligt produkt, været sorte eller røde tal på et stykke papir. Især de røde var der masser af, da han startede sin karriere i BRFkredit
»Jeg kom ind i branchen i 1990, hvor de fleste realkreditinstitutter regnede på solvensen ude i syvende decimal. Det gik rigtig skidt. De første år rejste jeg rundt i landet og rekonstruerede virksomheder og analyserede dem for - groft sagt - at finde ud af, om de skulle leve eller dø,« fortæller Jes Damsted, der trods det nervepirrende arbejde hurtigt fik smag for branchen.
Det konfliktfyldte trækker
»Jeg kan godt lide fasen, hvor man møder nye mennesker og kommer ind under huden på dem, så man får skabt et fortroligt forretningsmæssigt forhold til hinanden. Også selv om det nogle gange er ganske alvorlige ting, som truer en virksomhed. Det konfliktfyldte rum har altid tiltrukket mig,« siger Damsted.
I løbet af halvfemserne fik han arbejdet sig op gennem etagerne i BRFkredit, hvor han fra 2001 til 2006 toppede som direktør for privat- og erhvervskunder.
Men efter halvandet årti i det samme firma har Jes Damsted fået lyst til at prøve noget andet.
Han er nu direktør for Forca, som er en slags paraplyorganisation for indtil videre tre pensionskasser. Forca har til opgave at varetage IT-systemer, rådgivning af kunder og salg af nye produkter over for Pensionskassernes Administration, Pædagogernes Pension og Lærernes Pension. En i danske øjne hidtil uset konstellation, hvis hovedformål er at skabe synergieffekter og spare på omkostningerne - alt sammen ved at slå pjalterne sammen. Så indlysende fordele at det virker paradoksalt, ingen har tænkt på det noget før. Men det er der en naturlig forklaring på, mener den nyudnævnte direktør.
Mere gennemskueligt marked
»Virksomheder ønsker i vidt omfang at have 100 procent kontrol over alt. Deltager man som virksomhed i en konstruktion som vores, afsætter man en form for suverænitet. En afskrækkende tanke for nogle. Men det, man ofte skal tænke på, er, om det er til kundernes eller direktionens glæde, at man styrer alt selv,« mener Jes Damsted.
En anden ting, han håber, at Forca vil opnå, er mere gennemskuelighed på pensionsmarkedet.
»Det er paradoksalt, at folk på mange områder gør utroligt meget ud af at spare nogle få kroner, mens de stort set intet aner om deres egen pension, hvor forskellene på de gode og dårlige ordninger kan være femcifrede,« siger Damsted, der også giver branchen og lovgivningen noget af skylden for uvidenheden.
Kunderne bliver i for høj grad overdynget med papirer og uforståelige formularer. Løsningen er en internetportal, hvor folk i ro og mag kan sætte sig ind i tingene, inden de ringer til Forca, forklarer direktøren. På den måde får man også en mere begavet samtale med sin rådgiver, pointerer han.
Rent ledelsesmæssigt kommer der også til at ske et skift i Forca, der er ejet af tre fagligt funderede pensionskasser.
»Jeg vil lægge en stil, som er mere forretningsorienteret, end den man er vandt til i denne branche. En stil hvor projekter er noget, man har planer for, og hvor planer er til for at blive fulgt. Der skal laves projektbeskrivelser og business-cases på tingene, inden de sendes ud til kunderne. Alle de trælse ting, som er nødvendige for, at man kan lære af sine fejl,« mener den nyslåede adm. direktør.