Japansk eksport er faldet gennem et helt år

Den japanske eksport faldt for 12. måned i træk i september, men som plaster på såret var faldet markant mindre end ventet, og også lavere end i den foregående måned.

Foto: YURIKO K NAKAO. Det efterlader et japansk handelsoverskud i sæsonkorrigerede tal på 349 mia. yen, hvor økonomerne havde estimeret et overskud på 211 mia. yen.
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af data fra det japanske finansministerium mandag morgen.

Eksporten faldt 6,9 pct. på årsbasis i september fra et fald på 9,6 pct. i august.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald i september på 10,8 pct.

Importen droppede samtidig 16,3 pct. mod et fald på 17,3 pct. i august og et ventet fald på 17,0 pct. i september.

Det efterlader et japansk handelsoverskud i sæsonkorrigerede tal på 349 mia. yen, hvor økonomerne havde estimeret et overskud på 211 mia. yen.

Ses der på de ikke-sæsonjusterede tal, var der et overskud på 498 mia. yen mod et ventet overskud på 366 mia. yen.

Måneden før var der et reelt underskud på 19 mia. yen, mens den sæsonjusterede handelsbalance løb op i et overskud på 408 mia. yen.