Japans handelsunderskud vokser trods øget eksport

Den japanske eksport steg mere end ventet i november, og importen var mindre end estimeret. Alligevel steg underskuddet på handelsbalancen mere end ventet.

Stigningen i eksporten var på 18,4 pct. i forhold til samme måned året før, hvor analytikerne havde ventet en forøgelse på 18,0 pct. ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg News.

Importen steg samtidig 21,1 pct., hvor der var estimeret en stigning på 21,4 pct.

Den japanske udenrigshandel genererede et underskud på 1346,3 mia. yen i november, opgjort i sæsonkorrigerede tal. Det skal sammenlignes med et underskud på reviderede 1.086,8 mia. yen måneden før.

Novembers underskud var estimeret til 1198,0 mia. yen.

I ikke-sæsonkorrigerede tal viste handelsbalancen et underskud på 1292,9 mia. yen i november i forhold til et underskud på reviderede 1092,7 mia. yen i oktober.

Her var ventet et underskud på 1351,1 mia. yen.

/ritzau/FINANS