Japanerne dør af stress - det gør danskerne også!

KRONIK. Er stress en tikkende bombe under vores ledelsesmodel? Over en kvart million danskere lider af alvorlig stress, og ifølge WHO bliver stress og depression en af de væsentligste kilder til sygdom i år 2020.

Er stress en tikkende bombe under vores ledelsesmodel? Over en kvart million danskere lider af alvorlig stress, og ifølge WHO bliver stress og depression en af de væsentligste kilder til sygdom i år 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

»Det rammer ikke mig, jeg har ikke stress«. Reaktionen minder om den, man får, hvis man på en gågade får stukket en pjece om cancer i hånden. Men sagen er den, at mange bliver ramt. Over en kvart million danskere lider af alvorlig stress, og hver evig eneste dag er hele 35.000 danskere sygemeldt grundet stress - det er et alarmerende højt tal.

Så selv når advarselslamper og sirener for fulde drøn minder os om, at stress er et alvorligt problem, og at 1.400 danskere hvert år dør af stress, så er emnet forsat tabubelagt. Medarbejdere som ledere har svært ved at vedkende sig stress - vi vil faktisk hellere tale om vores sexliv, for stress er naturligvis ikke noget, man bliver ramt af som robust leder eller stabil medarbejder. Det er i hvert fald den generelle holdning, men både jeg og mine medarbejdere møder i vores daglige virke flere og flere ledere, hvis ansatte -eller selv- har alvorlige fysiske symptomer, fordi man fornægter problemet og fortsætter ud af samme vognbane i endnu højere fart.

Enhver leder med blot en smule sans for sund fornuft vedkender sig ansvaret. I en større undersøgelse foretaget blandt flere end 4.000 ledere, svarer 95 procent da også, at håndtering af stress blandt medarbejderne er en del af ledelsesopgaven. Men i selvsamme undersøgelse svarer 71 procent af lederne samtidigt, at de kun i mindre eller nogen grad føler sig klædt på til at håndtere de problemer, der kan opstå i forbindelse med stress blandt deres medarbejdere. Der er altså tale om en kritisk ledelsesopgave, som størstedelen af danske ledere såre simpelt ikke er klædt på til at varetage - det er selvsagt et alvorligt problem.

»Karōshi« er kendt siden 1989

Det japanske udtryk Karōshi, der direkte oversat betyder: »død af overarbejde«, så dages lys allerede i 1989. Men skal der flere end 1.400 lig på bordet, før de øverste ledelseslag i det offentlige såvel som i det private erhvervsliv for alvor tager det seriøst? At stress koster menneskeliv såvel som milliarder om året og bliver en større og større trussel - ikke kun for det enkelte individ, men også for den enkelte virksomhed og samfundet som helhed.

Det er bad business ikke at tage stress seriøst. Det koster op imod 1 million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og op imod 4 millioner at have en langtidssygemeldt mellemleder i 50.000 kroners klassen. Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at det er god forretning at have sunde, friske og effektivt udøvende medarbejdere. Derfor må man spørge: hvorfor spiller stress eller rettere forebyggelse heraf ikke en større rolle i ledelsesgrupperne?

Ligeledes bør man overveje grundigt, hvordan den enkelte leders adfærd påvirker organisationen nedad - i særdeleshed hvis denne selv er påvirket af stress. Vil man de alvorlige problemer og det alarmerende beløb på 14 milliarder kroner, som stress årligt koster Danmark, til livs, skal man starte med forebyggelse, og dét starter i ledelsen. Ledelsen har ansvar for, at stress kommer på agendaen og ikke mindst, at man sætter et godt eksempel for resten af organisationen. Kuren mod stress er naturligvis ikke at knokle sig ud af det, så ender man på en båre eller endnu værre - med at dø af stress, »Karōshi«.