Japan: PMI faldt overraskende men underliggende takter er gode

Foto: YUYA SHINO.
Læs mere
Fold sammen

De japanske indkøbschefers forventningsindeks, PMI-indekset for den japanske fremstillingssektor, faldt til 51,5 i februar fra 52,2 måneden før. Det fremgår af den foreløbige statistik baseret på data indsamlet for Markit og JMMA.

Analytikerne havde ventet en lille stigning til 52,5.

Men selv om der var tale om et fald, signalerer statistikken en underliggende forbedring i den japanske fremstillingsindustri.

- På trods af en opbremsning i væksten i nye ordrer, var produktionstilvæksten stabil og uændret i forhold til den foregående måned. Desuden øgedes ordreindgangen fra udlandet i den hurtigste takt siden oktober 2014, drevet af den svagere yen, pointerer økonom Amy Brownbill fra Markit i en kommentar.