Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Betalingsbalance viser et overskud på 1424 mia. yen i november i sæsonkorrigerede tal. Analytikerne havde ventet et overskud på 1513 mia. yen.
I ikke-sæsonkorrigerede tal viser betalingsbalancen et overskud på 1144 mia. yen, hvor der var ventet et overskud på 895 mia. yen.
Og med faktiske overskud i 17 måneder i træk, er frygten for den store statsgæld ved at fordampe. For mens gentagne betalingsunderskud for halvandet år siden truede med at tvinge Japan ud på de internationale lånemarkeder for at servicere statsunderskuddet og den indenlandske gæld, er situationen nu vendt.
»Det større betalingsbalanceoverskud lover godt for Japans økonomi. Tendensen med overskud vil sandsynligvis være fremherskende også fremadrettet«, siger cheføkonom Junko Nishioka fra Sumitomo Mitsui Banking Corp i Tokyo til Bloomberg News.
For handelsbalancens vedkommende var der tale om et underskud på 272 mia yen i november sammenlignet med et underskud på 200 mia. yen en måned tidligere.
Analytikerne havde ventet et underskud på 159 mia. yen i november.