Japan lærer modstræbende at elske Kina

På få år er Kina gået fra at være den store trussel mod Japan til at være landets økonomiske redningsmand. Begge opfattelser er overdrevne, siger økonomer, der også har et par hilsner til Vestens Kina-fiksering.

Baggrund

TOKYO: Hvis resten af verden har kigget lettere uroligt mod Kina de senere år, er det intet imod hvad japanerne har gjort. Kinas eksplosive entré på den verdensøkonomiske scene ligner på mange punkter den, Japan gjorde nogle årtier tidligere.

Dengang frygtede navnlig amerikanerne, at japansk erhvervsliv ville overtage verden. Denne gang frygter et recessionsramt japansk erhvervsliv, at kineserne vil tiltrække alle udlandets investeringer, få al den regionale indflydelse og udhule japansk økonomi.

Men frygten er malplaceret, siger økonomer - Kina er snarere japanernes redningsmand. »Japanerne ser på Kina som en trussel - Kina som hele verdens fabrikshal. Det var, hvad Japan plejede at være. Men det synspunkt er forældet,« siger økonomen C.H. Kwan fra Nomura Institute of Capital Market Research, som er forskningsdivisionen i Japans største investeringbank.

Erkendelsen af at Kina snarere er en stor mulighed, end trussel har efterhånden bredt sig i det japanske samfund i takt med, at Japans samhandel med Kina er eksploderet.

Alene Japans eksport til Kina er steget med 40 procent om året de senere år, og denne eksport trækker en stor del af den japanske vækst, der efter snart 15 års stagnation omsider er ved at indfinde sig. Det har fået japansk erhvervsliv til at investere voldsomt i Kina.

»Det er en enorm historie. Kina er for første gang siden 1945 ved at blive Japans vigtigste samhandelspartner,« siger INSEAD-professor og kinaspecialist Jonathan Story: »Det er et tegn om tiderne, der kommer. Er det, vi ser, en fusion af japansk teknologi og kapital med kinesernes uendelige mængder billig arbejdskraft?«

Overdriver Kinas økonomi
Kinas hastigt stigende betydning for japansk økonomi har ligesom i Vesten gjort japanerne bekymrede over, om det kinesiske opsving nu holder, eller om kineserne vil snuble over deres gigantiske vækstrater og trække verdensøkonomien med ned. Men også japanerne har som Vesten en tendens til at overdrive Kinas økonomiske betydning, siger C.H. Kwan fra Nomura Institute of Capital Market Research.

Ganske vist eksporterer Kina efterhånden næsten ligeså meget som Japan. Men 55 procent af Kinas eksport kommer fra udenlandske - herunder japanske - virksomheder, der der sender råvarer og halvfabrikata til Kina og får dem samlet, hvorefter de sender varerne tilbage til Vesten. Det får både Kinas reelle import og eksport til at se større ud, end den egentlig er.

»Det meste af eksporten til Kina er i virkeligheden ikke til Kina, men til resten af verden,« konstaterer Kina-ekspert Masaki Yabuuchi fra Japan External Trade Organization (JETRO).

Dermed ser Japans eksport til Kina også større ud, end den er - for meget af den er reelt kun i transit til resten af verden. En meget mindre del af den japanske eksport går til kinesiske forbrugere, og dermed er japansk økonomi - og resten af verdens, for den sags skyld - ikke nær så afhængig af kineserne, som japanerne tror.

Ingen trussel for arbejdspladser
»Kina er ikke en hovedårsag til vores økonomiske performance,« siger Akira Kadota fra elektronikonglomeratet Matsushita, som blandt andet producerer under mærkevarenavnet Panasonic. »Kina er vigtig for salget af noget af vores elektronik, og på grund af de lave produktionsomkostninger dér - ellers ikke.«

Kinas industri udgør heller ikke den store trussel mod beskæftigelsen i japansk erhvervsliv - eller det vestlige, for den sags skyld. Hvis man sammenligner de relativt højteknologiske varer, Japan producerer, med de relativt lavteknologiske varer, kineserne producerer, er der kun et overlap for 20 procent af varerne. Kineserne og japanerne procedurer ikke de samme varer, og derfor udgør kineserne kun en trussel for den smule lavteknologiske produktion, som er stadig tilbage i Japan og som i forvejen er dømt til døden.

De to slags deflation
Netop dette manglende overlap afmonterer ifølge C.H. Kwan fra Nomura Securities også et af Japans og USAs største kritikpunkter mod Kina: at kinesernes statskontrollerede valuta er kunstigt lav og gør kinesiske eksportvarer unaturligt billige - og dermed eksporterer deflation til Vesten og ikke mindst Japan, der i det sidste årti har befundet sig i en ond deflationsspiral med faldende priser.

Ifølge Kwan er der to slags deflation: den onde, hvor lave kinesiske priser presser konkurrenterne i Vesten og i Japan. Og den gode, hvor kinesiske eksportører ikke har nogen konkurrenter i Vesten og Japan, og hvor forbrugerne derfor blot kan nyde de lave priser uden at se deres job forsvinde til Kina. Da kineserne som sagt kun i ringe grad eksporterer de samme varer, som bliver produceret i Japan og Vesten, giver det ikke de store problemer her.

Til gengæld er japanerne er ikke kede af, at det nu er kineserne, som fremstår som verdenshandlens store stygge ulv - en rolle, japanerne selv havde i 1980erne.

»Japanerne er kun lykkelige for at være ude af billedet til fordel for Kina,« siger INSEADs Jonathan Story. »Japanerne var førhen fjende nummer ét, og har ikke noget ønske om at blive det igen. Og Japans handelsoverskud med USA er endda endnu større end dengang. Men de er ikke mål for ret mange udenlandske investeringer, og i den forstand taber de faktisk.«