Japan har største betalingsbalance-overskud siden 2008

Japan kan notere sig det største betalings-overskud i syv år i marts, hvor en markant stigning i eksporten på baggrund af stærk eksport af biler og elektronik, kombineret med lavere oliepriser, gav anledning til de bedste japanske handelstal i tre år.

Læs mere
Fold sammen

Overskuddet på de løbende poster i sæsonkorrigerede tal løb op i 2066,3 mia.yen i marts ifølge den ny statistik fra Japans finansministerium. Analytikere havde ventet et overskud på 1358 mia. yen, mens overskuddet måneden før var på 603,5 mia. yen.

- De løbende poster er i bedring for alle aspekter. Det er absolut positivt for økonomien, da det betyder, at Japan akkumulerer velstand fra udlandet, siger økonom Minoru Nogimori fra Nomura Holdings i Tokyo til Bloomberg News.

I ikke-sæsonkorrigerede tal var overskuddet i marts på 2795,3 mia. yen i forhold til et overskud på 1440,1 mia. yen måneden før.

Analytikere havde ventet et overskud på 2061,3 mia. yen ifølge en Bloomberg prognose.