Inkarnerede James Bond-fans ved, at verdens mest berømte fiktive spion, Agent 007, er kalkeret efter en næsten lige så berømt japansk-britisk dobbeltagent fra det virkelige liv.
Forfatteren til bøgerne om James Bond, Ian Fleming, fandt sin inspiration i en dramatisk historie om superagenten Sidney Reilly, som blandt andet var særdeles aktiv under krigen mellem Rusland og Japan i starten af 1900-tallet.
Nu fortæller forfatteren og journalisten Niels Jensen i en ny bog, at virkelighedens spion Sidney Reilly arbejdede under dække som filialdirektør i Fjernøsten i en af Danmarks dengang største og stolteste virksomheder, ØK.
I bogen »Den hemmelige krig – truslerne mod Danmark« skriver den tidligere mangeårige Børsen-journalist, at ØKs filialdirektør i virkelighed var dobbeltagenten Sidney Rilley, som svindlede ØK for store millionbeløb målt i nutidens kroner og øre og forsvandt med pengene i en affære, som kostede ØK dyrt både rent økonomisk og på omdømmet.
Regnskabsrod og svindel
Historikeren Martin Jes Iversen, som har speciale i økonomisk historie, har tidligere afdækket den dramatiske historie i sin bog »Udsyn – ØK, Danmark og verden«, der udkom i 2016.
ØK endte i beskyldninger om regnskabsrod og svindel, efter at selskabets filialdirektør i Port Arthur i Manchuriet i 1903 forsvandt efter en rejse til Japan på et tidspunkt, hvor der var konstateret betydelige besvigelser i ØKs filial i Port Arthur i Australien, fremgår det af hans bog.
Martin Jes Iversen nævner filialdirektøren ved navn, men hvad historikeren ikke skriver er, at Reilly er identisk med spionen og dobbeltagenten Reilly, som ifølge Niels Jensen brugte direktørjobbet i ØK som dækidentitet.
Niels Jensen mener, at antallet af kilder er så overvældende og overbevisende, at der ikke er nogen tvivl om, at filialdirektøren Riley er samme mand som spionen Riley.
»I relation til ØK var Sidney Rilley en forbryder, som løb med pengene i ØKs kasse,« siger Niels Jensen.
Verdenshistorisk swung
Martin Jes Iversen kalder med videnskabsmandens forsigtighed Niels Jensens konklusion om ØK-direktørens sande identitet som »ikke usandsynlig«.
»Jeg har hørt historien, men det er ikke noget, jeg selv har undersøgt. Jeg vil gerne stå på mål for, hvad der står i min bog, som er baseret i primærkilder. Men det er slet ikke usandsynligt, at filialdirektøren Riley var identisk med spionen Riley,« medgiver han.
»Historien om dobbeltagenten er et godt eksempel på, at der i ØK-fortællingen er utrolig mange fantastiske delelementer, som har verdenshistorisk swung. Og fortællingen om Sidney Rilley er én af dem,« siger han og tilføjer.
»ØK var flettet ind i verdenshistoriske og storpolitiske begivenheder på en måde, som vi ikke har set med andre danske virksomheder i det 20. århundrede.«
Henrettet af russiske agenter
Sidney Rilley blev henrettet af russiske agenter i 1925, og hans dramatiske liv er beskrevet i presse, BBC-programmer og litteratur, hvor han blev karakteriseret som »historiens største spion« og »den røde Pimpernel i Røde Rusland«.
En kildespækket artikel på Wikipedia beskriver, hvordan Riley arbejdede for et tømmerfirma i Port Arthur. ØK handlede blandt andet med tømmer, og tømmerfirmaet var altså ØK, fastslår Niels Jensen. Ifølge internationale forskere blev Sidney Rilley rig på handel med fødevarer, råmaterialer, medicin og kul, men hvor meget der foregik for ØKs regning er uvist.
En af Sidney Rilleys største bedrifter var angiveligt at stjæle Ruslands forsvarsplaner for Port Arthur og levere dem til japanerne, som herefter gennemførte et overraskelsesangreb på den russisk-kontrollerede handels- og flådehavn.
Kinch-affæren
Sidney Reillys svindel blev en del af den såkaldte Kinch-affære i ØK, som ifølge nu afdøde professor Ole Lange var tys-tys i dansk erhvervsliv, men i 1913 kom det frem, at virksomheden havde forsøgt at skjule rod i regnskaberne.
Frederik Kinch blev af hovedkontoret hjemme i København sendt ud til Fjernøsten for at rydde op i økonomien. Han havde ansvaret for ØKs tabsgivende aktiviteter i Fjernøsten frem til 1904. Sagen endte med, at Kinch selv kom i unåde og på et tidspunkt var en strafferetlig tiltale mod ham på tale, men blev opgivet.
Frem til 1970erne opererede ØKs datterselskaber over hele verden inden for handel, søtransport og fødevarer, og dengang var ØK Skandinaviens største virksomheden målt på omsætning med over 40.000 medarbejdere.
Men oliekriserne i 1970erne ramte ØK hårdt, og gælden voksede. I dag er kun enkelte ejerandele i fjernøstlige selskaber tilbage i EAC Invest, som selskabet hedder i dag.
DR sætter med et nyt dokudrama »Matadorerne« fokus på fortidens store erhvervsfolk. Tv-stationen har udvalgt en kongerække på fire personer, herunder C.F. Tietgen, bankfolkene Isak og Emil Glückstadt – og ØKs stifter og skaber H.N. Andersen. Det første afsnit vises nytårsdag.