Jagten på praktikpladser intensiveres

Danske virksomheder skal støvsuges for flere praktikpladser. 2400 unge risikerer at stå uden praktik, når en stor del skolepraktik nedlægges ved årsskiftet.

Læs mere
Fold sammen
Indsatsen for at skaffe flere praktikpladser skal intensiveres. Det gav arbejdsgiverne og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) hinanden hånden på ved et hastemøde onsdag.

Hos arbejdsgiverne inden for elektrikerområdet, Elfo, mener formand Leif Jensen, at man allerede er godt i gang med at finde de manglende pladser. Her har man igangsat en kampagne - praktikpladsstafetten - hvor virksomhederne får et uformelt besøg, og man snakker om situationen med de manglende uddannelsesaftaler.

Hvor man hos Elfo har valgt at bruge den personlige kontakt, har man hos Dansk Byggeri valgt at sende breve ud til organisationens 6000 virksomheder.

Undervisningsministeren var tilfreds med mødets udfald og giver de to organisationer ret i, at man er godt på vej til at finde de manglende pladser.

/ritzau/