Iværksætternes ønskeseddel til politikerne: Mette Lykke vil have madspild på dagsordenen

I valgkampen fyger det i øjeblikket med løfter om, hvordan de forskellige partier vil bruge vores skattepenge. Der bliver til gengæld ikke talt så meget om, hvordan værdierne skabes. Så hvad ønsker nogle af dem, der skaber værdierne i vores samfund, sig af politikerne?

Iværksætterne André Rogaczewski, Mette Lykke og Jacob Risgaard præsenterer deres politiske ønskeseddel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged, Thomas Lekfeldt og Benjamin Nørskov / Ritzau Scanpix

Politiske kommentatorer er over en bred kam enige om, at valgflæsk er blevet fast føde i løbet af valgkampen, som kulminerer med, at danskerne sætter deres kryds 5. juni på grundlovsdag.

Der er langt større fokus på, hvem der skal have penge, end hvor selvsamme penge skal komme fra. Derfor har Berlingske talt med en række prominente iværksættere og bedt dem komme med tre bud på, hvad der fra politisk hold kunne hjælpe dem med at skabe mere værdi og omsætning i deres virksomheder.

Jacob Risgaard er medejer og stifter af den nordjyske onlinekoncern Coolshop.dk Fold sammen
Læs mere
Foto: NØRSKOV BENJAMIN.

Jacob Risgaard, medejer af internetvirksomheden Coolshop.dk

Stands kunstigt lav porto fra Kina
Det vælter ind med produkter fra Kina til danskerne med støtte til porto. Samtidig slipper kinesiske webbutikker for at betale told eller moms. Sverige og Norge har allerede taget hånd om problemet, men hver dag kommer der stadig omkring 50.000 pakker fra Kina ind i Danmark. Dette er ekstremt konkurrenceforvridende.

Stop udkonkurrering af danske arbejdspladser
Når folk handler hos nogle store udenlandske webbutikker, bliver deres varer i nogle tilfælde pakket af polakker, der får omkring 3.000 kroner i løn om måneden. Det er svært at konkurrere mod, når man sidder oppe i Danmark. Sådan en skævvridning hører ingen steder hjemme, fordi den er med til at udkonkurrere danske arbejdspladser.

Harmonisér selskabsskatter
Hvorfor tror du, at så mange store virksomheder har hovedkontor i Dublin? Det er jo ikke på grund af vejret, men fordi det er der, at de skal betale mindst skat. Jeg elsker konkurrence, men det skal være på lige vilkår. Heldigvis har vi haft en cool Margrethe Vestager (EU-konkurrencekommissær), der ikke har været bange for at tage kampen op mod mastodonter. Det har jeg meget stor respekt for.

Mette Lykke er direktør for virksomheden Too Good To Go, der arbejder for at komme madspild til livs. Hun er også kvinden bag Endomondo, som hun i 2015 solgte for over en halv milliard kroner. Fold sammen
Læs mere

Mette Lykke, direktør for madspildsappen Too Good To Go

Overordnet ønske
Madspild skal være en fast del af klimapolitikken for fremtiden. Madspild er ansvarligt for otte pct. af alle udledte drivhusgasser og er en kæmpe klimasynder, men det afspejles ikke i nuværende klimaaftaler. De konkrete råd er:

Det offentlige i front
Det offentlige skal gå forrest i kampen mod madspild. Alle statslige køkkener og kantiner skal have en ordning for, hvordan de håndterer madspild.

Biospand skal udbredes
Den grønne biospand skal gøres obligatorisk i hele landet. På den måde vil det være mere synligt for danskerne, hvor meget de spilder, hvilket hermed vil få dem til at tænke en ekstra gang, om maden kan bruges.

Begynd med børnene
Iværksætteri og klima (herunder madspild) skal være en fast del af skoleskemaet. Jo mere danske elever lærer om de meningsfulde emner, des større chance er der for, at de vil fokusere på det i voksenlivet.

André Rogaczewski er adm. direktør i IT-konsulentvirksomheden Netcompany. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

André Rogaczewski, adm. direktør for Netcompany

National handlingsplan for udenlandsk talent
Vi skal erkende, at vi har brug for talent udefra, for at iværksættervirksomheder kan vokse i Danmark. Jeg vil opfordre politikerne til at nå til enighed om, at virksomheders adgang til talent udefra er afgørende. Jeg mener, der bør iværksættes en national handlingsplan for, hvordan vi gør det attraktivt at søge mod Danmark for at arbejde.

Mere iværksætteri på skoleskemaet
Iværksætteri er en seriøs levevej. Derfor mener jeg, at det er tiltrængt, at det italesættes sådan i vores uddannelsessystem. Det er noget, vi arbejder meget med i Fonden for Entreprenørskab – både i folkeskolen og på de videregående uddannelser. Det, der virker allerbedst, er simpelthen at undervise i iværksætteri helt fra folkeskolen. Der skal større fokus på projektsamarbejde mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet. De, der selv satser hele butikken og bliver iværksættere, når ikke dertil ved kun at sidde og læse teori på et universitet. Stil derfor krav til uddannelsesinstitutionerne om en vis mængde projektsamarbejde med erhvervslivet.

Flere iværksætterklynger i Danmark
Vi skal bakke politisk op om nogle flere iværksætterklynger. Der er simpelthen ingen fornuftig grund til ikke at skabe og udvikle miljøer, hvor virksomheder med unge kloge hoveder inden for samme felt kan mødes og udvikle sig tæt op ad hinanden. Enkelte virksomheder går naturligvis nedenom og hjem, men det handler om at opnå en kritisk masse af virksomheder inden for samme område. Jo flere der er, og jo mere nytte de kan drage af hinanden, jo større er chancen for, at nogle af dem bliver en kæmpe succes en dag.