Iværksætterhjælp i bogform

Iværksætterhåndbog. Erhvervskontorer i fem jyske byer har udarbejdet en manual for, hvordan kommuner gøder jorden for flere iværksættere.

De er eftertragtede, både i kommunerne, hvor politikerne drømmer om vækst og nye skatteborgere, og i regeringen, hvor ambitionerne er at komme op i den europæiske elite på området: Iværksætterne.

Men hvad gør man lokalt for at skabe den rette kultur og holdning til iværksætteri, og hvordan hjælper man bedst muligt nyetablerede firmaer på vej, så de ikke dør kort efter fødslen eller stagnerer i de første leveår.

Erhvervskontorer i en håndfuld jyske kommuner har i flere år arbejdet på at finde en model for, hvordan kommuner og byer griber sagen an. Resultatet er en iværksætterhåndbog, der præsenteres på et møde i Billund den 8. februar.

Håndbogen består af fem centrale elementer, men en af mændene bag bogen, udviklingschef Peter Engel-Andreasen, UdviklingsCenter Haderslev, er ikke bange for at trække et af dem frem som det helt afgørende: En model for, hvordan man skaber den lokale opbakning til iværksætteri.

- Det vigtigste er, at en række mennesker arbejder professionelt med nyetablerede, og at de ser en værdi i at arbejde sammen og tænke i helheder. I fællesskab kan de gøre en masse ting for iværksætteren: Sparring, forretningsplan, mentoring, kurser og kapitalfremskaffelse. Og så skal de synliggøre, at de er en del af netværket, og at de alle er en del af samme indgang til kvalificeret rådgivning, siger Peter Engel-Andreasen.

Ni vigtige aktørerModellen har iværksætteren i centrum, og derfra går trådene ud til lokalsamfundets aktører, ni i alt:

Rådgivning, finansiering, fysiske rammer, myndigheder, medier, socialt og kulturelt, uddannelse, netværk og afsætning.

De har hver for sig betydning for, hvordan iværksætteren kommer i gang og klarer sig.

- I min egen kommune har jeg erfaret, at det er rørende nemt at samle aktørerne. I foråret 2005 fandt vi hurtigt 34 virksomheder, der var villige til at betale et bidrag, så vi kunne etablere Iværksætterbyen Haderslev. Pengeinstitutter, advokater, revisorer og så videre. Alle ville være med, siger Peter Engel-Andreasen.

At anskueliggøre modellen ved at tegne et møllehjul med iværksætteren som omdrejningspunkt giver overblik.

Hvor står man stærkt, og hvor skal der gøres en ekstra indsats for at styrke iværksætterkulturen?

Læg ved siden møllehjulet en oversigt over alle de aktører, der er aktive inden for området, og få et indtryk af deres kvaliteter og eventuelle mangler.

Alle iværksættere tællerRegeringen kan ikke få nok af vækstiværksættere, men ifølge Peter Engel-Andreasen bør der ikke skelnes mellem, om den nyetablerede fremstiller avancerede dyner til NASA eller ønsker at ernære sig som frisør eller pizzabager.

- De forskellige typer er to sider af samme sag. Hvis du ikke har bredden, så får du heller ikke nogen elite. Vi opererer i håndbogen med syv iværksættertyper, der dækker 90 procent af alle nyetablerede, siger Peter Engel-Andreasen.

De fem byer bag iværksætterhåndbogen, Billund, Randers, Haderslev, Sønderborg og Vejen, har selv vidt forskellige iværksættertyper, og kulturen varierer også. Iværksætterhåndbogen er primært henvendt til erhvervskontorer og andre, der vil forbedre den lokale iværksætterkultur, for eksempel de lokalpolitikere, der sørger for rammerne.