Iværksættere i bankdomicil

Iværksættermiljøet MG 50 ApS i Århus har længe haft brug for mere plads. Nu er problemet løst,

idet MG 50 har lejet sig ind i hovedparten af Sydbanks tidligere domicil ved Århus Havn.


Det er blevet ledigt efter, at

Sydbank bestemte sig for at udvide sine lokaliteter på Store Torv i Århus, hvor banken har investeret omkring 25 mio.

kr. i modernisering og ombygning.


MG 50 har lejet 4.300 kvm kontorer af Danske Ejendomme A/S, der har købt Sydbanks forhenværende

domicil for omkring 50 mio. kr. Salget blev formidlet af ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard.


MG 50 er et iværksættermiljø,

der udlejer lokaler til firmaer inden for primært it-, media- og kommunikationsbranchen.


Erhvervsrådgiver cand. jur.

Michael O. Andreasen, Colliers Hans Vestergaard, siger, at det var en længere proces at få lejerne på plads i ejendommen.


-

Der opleves i Århus stigende efterspørgsel efter kontorfællesskaber. Hidtil har kun Århus Forskerpark og

Århus Udviklingspark kunnet håndtere behovet, men ideen synes bæredygtig. Det er spændende at skabe nye koncepter,

siger Michael O. Andreasen.