Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Muligheden har været der for entreprenører og andre i forbindelse med et italiensk statsprogram med udbud af omkring 40 øer, slotte og militære anlæg med værdisætninger fra 400.000 euro og opefter.
Programmet skulle polstre den italienske statskasse, men buddene på de sjældne beliggenheder har været for lave. Kun én ejendom er blevet solgt, et tidligere militærhospital i den nordøstlige by Trieste til et bud på 610.000 euro, skriver Wall Street Journal.
Agenzia del Demanio, som håndterer den italienske stats salg af ejendomme, meddeler kortfattet, at buddene ganske enkelt ikke var høje nok, mens en af de afviste bydere omvendt siger, at statens repræsentant ikke har blik for de enorme investeringer, som ville være krævet for at bringe ejendommene op til standard.
»Desværre bliver der ikke set positivt på entreprenører,« siger Luigi Brugnaro, en forretningsmand, som bød 513.000 for Poveglia, en ø i Venedig Lagunen.
Han ville ifølge eget udsagn investere 20 millioner euro i et center for spiseforstyrrelser og renovere bygningerne på øen.
Daværende premierminister Mario Montis regering godkendte salget af statens ejendomme i 2012 som led i kampen for at nedbringe landets to billioner euro store offentlige gæld.