Islandsk-amerikansk topforsker skal føre Danmark ind i biologiens nye tidsalder

Bernhard Ørn Palsson er en af verdens førende forskere i analyse og design af cellefabrikker involveret i industriel biotekproduktion. Det seneste ti år har han været adm. direktør for Center for Biosustainability på DTU, og han har netop fået 750 millioner kroner til at fortsætte centeret.

Den islandsk-amerikanske topforsker Bernhard Palsson har netop fået 750 millioner kroner til at drive Center for Biosustainability videre i de næste fem år. Her er han fotograferet i 2010, umiddelbart før han tiltrådte som centerleder. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Bernhard Ørn Palsson var 20 år rejste han fra Island til Wisconsin i USA for at studere kemi.

I dag er han verdens førende forsker inden for kortlægning og design af de cellefabrikker, der er involveret i industriel biotekproduktion. Det lyder meget nørdet, men det gør ham ikke desto mindre til en eftertragtet kapacitet i Danmark, hvor omkring halvdelen af den industrielle produktion foregår ved hjælp af de celler og mikroorganismer, som Bernhard Palsson har så godt styr på.

Det er også grunden til, at han for ti år siden blev tilbudt at blive centerdirektør for et af Danmarks største fondsfinansierede forskningscentre, Center for Biosustainability ved DTU. Et center, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, og som netop har modtaget 750 millioner kroner til at fortsætte sine aktiviteter de næste fem år med at føre Danmark ind i en ny tidsalder, hvor biologi, genteknologi, robotteknologi og kunstig intelligens smelter sammen.

I forskerverdenen er en direktør for et center ikke nødvendigvis en person, der tager sig af administrative og praktiske detaljer, men i Bernhard Palssons tilfælde mere at sammenligne med en arbejdende bestyrelsesformand. I spidsen for den daglige drift står Bo Skjold Larsen, der har titel af chief operating officer, og de øvrige tre medlemmer af ledelsesteamet.

Bernhard Palsson derimod tegner centeret over for Novo Nordisk Fonden og udadtil i forskerverdenen, hvor hans navn og kontakter tiltrækker internationale forskere i stor stil. Derudover er han aktivt involveret i forskning og leder et forskningsteam ved Institute of Bioengeneering i Californien. Teamet modtager en del af sin finansiering fra Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability og fungerer som det, man i forskerverdenen kalder en satellit.

I Californien tæt på Silicon Valley

En del af den nye bevilling skal gå til at etablere en såkaldt »biofoundry«, hvor man smelter bioteknologi, kunstig intelligens og det nyeste inden for robotteknologi til laboratorier sammen til et system, som gør det muligt for forskere at analysere store mængder af biologiske produktionsmekanismer, som for eksempel gærceller og optimere dem ved hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring.

Udviklingen af biofoundryen vil primært foregå i Californien under Bernhard Palssons ledelse, blandt andet fordi han her er tæt på Silicon Valley og de rigtige eksperter og opstartsvirksomheder inden for området. På sigt skal der også etableres en tilsvarende biofoundry i Danmark.

Bernhard Palsson har trådt sine barnesko i Island, men Danmark spiller en vigtig rolle for ham. Bernhard Palsson har tidligere fortalt til Berlingske, hvordan hans forældre mødte hinanden ved et busstoppested på Knippelsbro i København, mens de begge var i Danmark for at studere.

Skiftede varmekilder ud med biotek

I slutningen af 1970erne, fik Bernhard Palsson et Fullbright-stipendium og rejste til Wisconsin i USA, hvor han studerede til kemiingeniør. Planen var at tage hjem og bruge den viden, han fik, til at udnytte ressourcerne i de mange varmekilder i Island.

Men undervejs blev han interesseret i biotek, og i 1984 blev han ansat ved Institute of Chemical Engineering ved University of Michigan. I 1995 blev han udnævnt til professor i bioengineering ved University of California i San Diego, men inden han flyttede til Californien, var han på studieophold i København i et halvt år.

Det var på et tidspunkt, hvor det var lykkedes forskere at kortlægge det første menneskelige DNA, og det var ifølge Palsson noget, han og hans kolleger i Danmark var meget optagede af, og det blev de overvejelser fra tiden i København, som han byggede videre på i sin forskning i Californien, inden han i 2011 vendte tilbage til Danmark som leder af Center for Biosustainability.

Lønnen betyder ikke så meget

»Det, der driver mig til at gøre det, er mulighederne og de økonomiske ressourcer, jeg får til rådighed. Derimod betyder lønnen ikke så meget. Akademikere tænker ikke så meget på personlig vinding som på intellektuelle muligheder,« sagde Bernhard Palsson dengang til Berlingske.

Bernhard Palsson, der betegnes som en meget dygtig forsker med en skarp hjerne, en stor strategisk begavelse og en hurtig opfattelse, der kræver, at mennesker omkring ham »står tidligt op«, har da heller ikke ligget på den lade side, når det gælder forskning. Ifølge en opgørelse fra 2019 er han en af verdens mest citerede inden for sit forskningsfelt. Han er medforfatter til op mod 550 videnskabelige artikler, og ifølge Google Scholar er hans artikler citeret næsten 90.000 gange gennem tiden. Han står også bag mere end 40 patenter alene i USA, ligesom han har været med til at stifte flere biotekselskaber i USA.

Som for mange andre har coronapandemien tvunget Bernhard Palsson til at blive i Californien de seneste måneder. Under normale omstændigheder ville han tilbringe seks til otte uger om året i København, mens den daglige kontakt i den øvrige del af tiden foregår via videomøder.