Irland fri af krisepakker vil sænke skatter

Søndag smider Irland de snærende bånd fra EUs og IMFs hjælpepakker og vil nu lette skattebyrden for sine kriseramte borgere. Andre EU-lande kæmper stadig med krisens dønninger.

Foto: FRANCOIS LENOIR. Irland kommer ikke til at gå økonomisk amok igen, forsikrer finansminister Michael Noonan, som nu foreslår skattelettelser for de hårdt prøvede irere.
Læs mere
Fold sammen

Som det første af EUs kriseramte lande slipper Irland efter tre år fri af de begrænsninger, som var blandt betingelserne for at modtage støtte fra de europæiske kolleger og den internationale valutafond IMF. Efter barske år med nedskæringer har landet igen økonomisk frihed.

Og den skal blandt andet bruges til at sænke skatterne, siger den irske finansminister Michael Noonan til Financial Times.

Marginalskatterne i Irland er hævet fra 43,5 procent i 2008 til nu 52 procent. Barberingen af de offentlige budgetter og skattestigningerne løber ifølge avisen op i 210 milliarder kroner, svarende til en beskæring af økonomien med en femtedel under landets nedtur. Samtidigt har landet lånt over 500 milliarder kroner af udenlandske investorer.

Krisen er endnu ikke helt overvundet, men frigørelsen fra kravene i støttepakkerne er et vigtigt skridt. Sådan bliver det også fejret blandt EUs spidser, som har måttet lægge ryg til megen kritik for utilstrækkelig indgriben, da finanskrisen for alvor brød ud med konkursen hos Lehman Brothers i september 2008 og de følgende år accelererede med andre bankkrak, massive offentlige nedskæringer og massearbejdsløshed til følge.

Kommissionens formand José Manuel Barroso sagde fredag, at Irlands frigørelse fra støtteprogrammet »sender et vigtigt signal om, at beslutsomhed og støtte fra partnerlandene gør, at vi kan og vil komme styrket ud af denne dybe krise«, skriver Financial Times.

Det positive signal fra Irland kan dog ikke skjule, at der er stadig er enorme problemer i lande som Spanien, Portugal, Cypern og Grækenland. Nu står også Slovenien på randen af et kollaps i den finansielle sektor og kan bliver de sjette land, der må søge hjælp hos EU-partnerne.