Iraks egne penge betalte for USAs projekter

Den første revisionsrapport foretaget af det nu hedengangne midlertidige besættelsesstyre i Irak tegner et billede af forhastet, inkompetent og muligvis korrupt praksis.

NEW YORK: Politi-varebiler, der er blevet væk. Mystisk mange millioner brugt på at udskifte Iraks gamle penge med nye. Regninger for arbejde, der ikke er blevet udført. Dræn ned i Iraks kasse med oliepenge, når de amerikanske budgetmyndigheder blev for besværlige.

Listen er lang og deprimerende i revisionsrapporten fra det tidligere Coalition Provisional Authority (CPA) - besættelsesmagternes midlertidige styre, som forlod Irak i slutningen af juni.

Der er rod i regnskaberne, der mangler kontrol, og opsynet er af en type, der får Enron og WorldCom til at ligne legetøj for børn.

Måske mest spektakulært er den lethed, hvormed amerikanerne brugte penge i den Irakiske Udviklingsfond, som består af olieindtægter og konfiskerede Saddam-aktiver.

Ifølge en FN-resolution skal disse penge gå til »det irakiske folks bedste«, men ifølge Washington Post i går er mange havnet hos amerikanske virksomheder.

Skiftede debitor
Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, men ifølge revisionsrapporten gør sammensmeltningen mellem amerikanske projekter og irakiske penge CPAs aktiviteter misvisende.

Et eksempel er kontrakten til Harris Corp. i Florida, som skulle lede og opdatere det tidligere irakiske medienetværk, hvor finansieringen pludselig skiftede fra amerikansk til irakisk. Og det gælder KBR, en afdeling af storkonglomeratet Halliburton, hvor den oprindelige kontrakt blev betalt med USA-penge, mens regningen for en tillægskontrakt blev sendt til den irakiske fond.

»Opgaven blev tilføjet KBRs kontrakt, uden at der blev indhentet nye bud, selv om den finansielle kilde blev ændret,« skriver avisen.

»Papkasse« med penge
CPA forsvarer sig med de forvirrede forhold i Irak og afviser at have gjort noget forkert.

»Vi mener, at de kontrakter, der blev givet med irakiske penge, udelukkende var til fordel for det irakiske folk - uden undtagelser,« siger brigadegeneral Stephen M. Seay i en skriftlig kommentar til rapporten ifølge flere amerikanske medier.

Andre mener snarere, at amerikanerne brugte den irakiske fond som en slags hjælpekasse, som var nem at gå til, når man ville undgå regnskabskontrol og opsyn.

»Når som helst de havde udgifter, som så uspiselige ud for den amerikanske offentlighed, så dykkede de ned i de irakiske penge,« siger Svetlana Tsalik fra Iraq Revenue Watch - en tænketank finansieret af George Soros - til Washington Post.

Har kun brugt to procent
Størstedelen af pengene i Irak-fonden er dog blevet brugt til f.eks. lønninger og drift, men mindst 1,9 mia. dollar - ca. 12 mia. kroner - har fundet vej til amerikanske firmaer, først og fremmest til KBR.

I det hele taget lader CPA til at have brugt irak-fonden først frem for at bruge USAs egne penge.

Ifølge den amerikanske Kongres' revisionskontor General Accounting Office var næsten 20 mia. dollar - ca. 127 mia. kroner - i den irakiske udviklingsfond blevet brugt ved udgangen af juni i år, mens der kun var blevet brugt to procent af det budget på 18,4 mia. dollar - ca. 117 mia. kroner - som USAs Kongres vedtog til irakisk genopbygning sidste år.