Internettet fejler økonomisk og socialt

Den teknologiske udvikling har skabt en digital økonomi uden spilleregler, og det koster samfundet dyrt. Svaret er reguleringer som i den virkelige verden, mener forfatteren til bogen »The Internet Is Not the Answer«.

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Det er blevet kaldt den største økonomiske revolution siden industrialiseringen, men internettet har en række mildest talt uheldige konsekvenser.

Det mener Andrew Keen i sin nye bog »The Internet Is Not the Answer.« Andrew Keen er en interessant og omstridt figur i IT-verdenen. Han startede som forfatter, blev universitetsprofessor i politisk historie for siden at have succes som serieiværksætter i Silicon Valley.Nu er han igen forfatter og en af de hårdeste kritikere af den teknologiske udvikling. Det har han allerede demonstreret i tidligere bøger som »The Cult of the Amateur« og »Digital Vertigo.« Her tog han livtag med to af de mest tiljublede tendenser på nettet, brugergenereret indhold og sociale netværk.Men hans nyeste bog leverer den hidtil mest helstøbte og overbevisende kritik af internettet som økonomisk og social konstruktion, godt hjulpet af 20-25 års empiri. Her er bogens fire vigtigste analyser:

1. Silicon Valley er et oligarki

Den nye teknologiske virkelighed regeres af en håndfuld Silicon Valley-giganter, der scorer alle pengene. Det har skabt et teknologisk og siden økonomisk oligarki, hvor alle vi andre blot er en uformelig vrimmel af digitale forbrugere. Disse virksomheder er nu hastigt på vej ind i brancher som transport, finans, energi og byggeri med samme forretningsmodel. IT-virksomhederne er imod nye reguleringer, og hvis eksisterende regulering er en hindring, kan man altid vælge at ignorere det. Som taxatjenesten Uber, hvor Google er storinvestor.

2. Gratis er en myte

Vi er ikke kun forbrugere, men produkter i den digitale økonomi. Intet er gratis, men kører på reklamer baseret på vores personlige data. Denne forretningsmodel er under stigende pres i disse år, fordi forbrugere og myndigheder begynder at stille spørgsmål og krav. Virksomheder som Google og Facebook kæmper hårdt for deres handlefrihed af den simple årsag, at internettet stadig mangler at finde en forretningsmodel, der ikke er baseret på reklamer.

3. Den fjerde statsmagt svinder ind

Medierne er en af grundstenene i et demokrati, den fjerde statsmagt, men internettet og gratisprincippet har udhulet denne funktion. Fra aviser over musik til bøger er det svært at tjene penge, og det går ud over kvaliteten. Samtidig har vi fået en tsunami af brugergeneret indhold, hvor alt og alle kan formidle nyheder, uden nogen garanti for journalistisk validitet. Et formidlingsanarki. Samfundet har brug for troværdige institutioner, inklusive professionelle medier, og internettet kvæler dem.

4. Internettet skaber ikke job

Teknologivirksomhederne har ikke brug for folk til fremstille råvaren, data. Det har man brugerne til. Derfor ender man op med dyre, vidtrækkende virksomheder uden den store vækst i job.

Facebook har over en milliard brugere, men kan nøjes med under 10.000 ansatte. Virksomheden WeChat med 55 ansatte blev i 2014 vurderet til 19 milliarder dollar. Samtidig arbejder branchen for fuld kraft på kunstig intelligens, der vil varetage en række servicejob i fremtiden, fra revision til kundeservice.

Hvor fører teknologien hen?

Selvfølgelig er internettet også meget andet og mere positivt – fra demokratisk katalysator til produktivitetsbooster. Men det er der blevet skrevet om i to årtier. Internettet har for længst nået et omfang, hvor vi må spørge, hvor fører al den teknologi hen?

Andrew Keen er ikke den eneste med mistillid til den teknologiske udvikling. PR-firmaet Edelman udgav for nylig den 15. udgave af sit globale tillidsindex, der måler offentlighedens tillid til institutioner, virksomheder og medier.

En af de store nyheder var holdningen til teknologifirmaer, specielt de store. To tredjedele mener, at teknologifirmaernes motiver er grådighed og uhæmmet vækst. 75 procent ønsker strengere reguleringer, men kun 20 procent tror, det offentlige er i stand til at gennemføre noget sådant.

Andrew Keens løsning er hverken original eller liberal, men rigtig: Reguleringer.

Han sammenligner det med industrialiseringen, da den tog fart for 200 år siden. Efter at have svælget i de nye fremskridt begyndte samfundet langsomt at stille krav og lave regler for virksomhederne, arbejdsforhold, konkurrenceret, finans, og miljø.

Ethvert samfund, også det digitale, har brug for håndhævede regler og troværdige institutioner. Ellers ender det i oligarki og anarki.