Internationale priser til dansk båddesign

Læs mere
Fold sammen
Udviklingsarbejde er dyrt, men udviklingsarbejde kan godt betale sig.



Det er den danske sejlbådsbranche et godt eksempel

på. I denne uge opnåede således to danske bådebyggerier den største hæder, idet deres både

i to forskellige klasser blev kåret som "Yacht of the Year" på Europas største bådudstilling, Boot

2004 i Düsseldorf.

To hurtigsejlere

Dels Quorning Boats i Skærbæk ved Fredericia for en ny og hurtig version af

en sammenklappelig trimaran af typen Dragonfly 920 Extreme, og dels Århus-bådebyggeren Jørgen Bonde med en hurtig

udgave af en Shipman 50 i klassen Innovation. Det er en traditionel Shipman 50 blot bygget op i moderne og meget lette materialer,

hvilket gør båden til en hurtigsejler.



Med disse to priser understreger de danske bådkonstruktører

deres klasse, og for direktør Jens Quorning fra Oourning Boats er det virksomhedens hidtil største hæder.



-

I 2001 fik vi den danske designpris, og vi har et par gange fået vores sammenklappelige trimaraner kåret som de bedste

i USA, siger han fra Düsseldorf. - Men denne pris er den største, og det er den bl.a., fordi vi vinder i klassen op til

10 meter og ikke blot for flerskrogsbåde, men også i konkurrence med enkeltskrogsbåde, og det er jo en langt større konkurrence,

end vi tidligere har været ude i.

En solgt i DanmarkJens Qourning er anden generation i virksomheden, som hans far,

Børge Quorning startede.



Børge Quorning har været en af sejlerlegenden Paul Elvstrøms sejlkammerater,

og Elvstrøm sejlede igennem en lang årrække i en Dragonfly.



Han betegner selv prisen som overraskende, som

11 af Europas førende sejlmagasiner tildelte hans båd.



Det skete bl.a. med begrundelserne, at det er "et usædvanligt

godt eksempel på en fantastisk sejleroplevelse" og, at båden er af "høj kvalitet og design".



Der

er foreløbig solgt 17 af denne type katamaran, som er en hurtigere udgave af en tidligere Dragonfly-model.



Ingen af de

normalt store markeder, USA og Tyskland, er blandt aftagerne, USA på grund af dollarkursen og Tyskland på grund af den

økonomiske afmatning.



Men England, Holland, Frankrig, Østrig og Italien er blandt aftagerlandene. Og så er

der - helt usædvanligt -solgt én i Danmark.