Integration af website og økonomisystem letter e-handel

Læs mere
Fold sammen
Flere og flere produktions- og handelsvirksomheder integrerer deres økonomistyringssystem med deres website for at effektivisere

e-handel og intranet.



- Vi oplever en voksende efterspørgsel hos især mellemstore produktions- og handelsvirksomheder

efter at integrere økonomistyringssystem og website, så de to systemer kan snakke sammen. Inden for det sidste halve år

er antallet af kunder til den slags løsninger cirka tredoblet, siger adm. direktør Christian Beer, Dynamic Systems,

der leverer CMS-løsninger.



Århus-firmaet har de seneste fem år leveret webløsninger til mere end 1.200

danske virksomheder.



Med integration af de to ellers adskilte systemer bliver virksomhedens administration af e-handel og intranettet

simplere, fordi websitet kan hente data om eksempelvis priser, produkter og salg direkte i økonomistyringssystemet.

Lavere

omkostninger

- Integration af de to systemer giver typisk lavere omkostninger, fordi administrationen bliver mindre tidskrævende.

Til gengæld giver det også store udfordringer for os som teknikere. For der er umiddelbart langt fra tallene og tabellerne

i økonomistyringssystemet til de visuelle aspekter på et website, forklarer Christian Beer.



Han valgte derfor for

godt et år siden at etablere et tæt udviklingssamarbejde med Columbus IT Partner om integration af Dynamic Systems'' CMS-system

og økonomistyringssystemet Axapta, som Columbus IT Partner forhandler.



Udviklings- og produktchef Thomas Bonde, Columbus

IT Partner, bekræfter, at mange store og mellemstore virksomheder efterspørger integrationsløsninger.



- Tilgangen

af kunder inden for de sidste måneder har vist, at samarbejdet er en god idé, fremhæver Thomas Bonde.



Handelsvirksomheden

Transport-Teknik A/S, Kolding, forhandler originale reserve- og opbygningsdele til påhængsvogne og lastbiler blandt andet

via internettet. Den er blandt de virksomheder, der har valgt at integrere sit økonomistyringssystem med websitet.

BrugerenIT-ansvarlig

Yvonne Mathiasen, Transport-Teknik, siger, at den integrerede løsning gør det lettere at administrere salget over nettet, fordi

systemet er nemmere at gå til.



- Når kunderne indtaster informationer i vores webbutik, sendes informationerne direkte

ind i vores økonomistyringssystem Axapta, og det giver store tidsbesparelser, påpeger hun. Virksomheden er med 16.000 varenumre

og 10.000 kvadratmeter lager en af landets største på sit område.



Hun fremhæver, at der ikke er brug

for mange konsulenter, hver gang virksomheden vil lægge nogle nye elementer ind i webbutikken.



- Dertil kommer, at det

er muligt at lægge mere spræl ind på websitet nu. Det var ikke muligt før, hvor vi havde en løsning,

som vi ikke selv kunne administrere, siger hun.