Ingen tror på aftale græsk fredag

Det bliver ikke til nogen aftale mellem Grækenland og EU på eurogruppemødet i Riga fredag.

EUROEOZONE-GREECE/RUSSIA-PUTIN
Foto: POOL. Greek Prime Minister Alexis Tsipras attends a news conference with Russian President Vladimir Putin at the Kremlin in Moscow April 8, 2015. Tsipras did not ask for financial aid at talks in Moscow on Wednesday but Russia could provide credits for large joint projects in the future, Putin said. REUTERS/Alexander Zemlianichenko/Pool
Læs mere
Fold sammen

Det vurderer cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, der dermed læner sig op ad af den tyske finansminister Wolfgang Schaüble, der tidligere er blevet citeret for helt det samme: At ingen regner med en aftale.

Mødet i Riga var ellers tidligere udset som deadline, så grækerne kan få betalt en lånetranche på 7,2 mia. euro fra sin gamle hjælpepakke.

Men den græske regering har fortsat ikke præsenteret EU for de efterspurgte økonomiske reformer.

- Den græske regering leger med ilden ved at overtræde de opsatte deadlines og vente til sidste øjeblik med at dreje af inden afgrunden. Risikoen er, at rattet i det afgørende øjeblik er gået i baglås, skriver Jacob Graven i et notat.

Han peger på, at den græske regering blandt andet kan risikere at miste kontrollen, hvis de græske banker løber tør for penge.

Den Europæiske Centralbank stillede onsdag ekstra 1,5 mia. euro i nødlikviditet til rådighed for de græske banker, oplyste kilder til Bloomberg News.

Det har tidligere været fremme, at to deadlines i maj kan volde grækerne problemer. Det drejer sig om den 1. og 12. maj, hvor det gældsplagede land skal afdrage på gæld til Den Internationale Valutafond, IMF.